Word clouds er fantastiske redskaber til mange ting. De kan bruges til personkarakteristik, de kan bruges til at finde ordklasser i en tekst, og de kan bruges til at visualisere, hvor mange flere ord og fagbegreber man har om et emne, hvis man laver en word cloud før og efter at have arbejdet med et tema.

En af de allerhurtigste måder at lave word clouds på er at bruge Flippity.net. Du kan bruge en model, hvor du skriver data ind i et regneark i Google Sheets. Den er lidt kompliceret. Eller du kan bruge en model, hvor du skriver data ind på en webside, der så genererer en word cloud. Det er sidstnævnte model, jeg her vil vise her. Den er nemlig så let og hurtig, at selv de små elever kan være med.

Gå til www.flippity.net og vælg word cloud på siden. Klik på “Instructions.”



Slet de ord, der står der i forvejen.



Skriv de ord, der skal være i din word cloud i stedet.



Tryk på “Generate”

Leg med de forskellige designmuligheder.


Man kan ikke downloade fra siden, men man kan tage et skærmbillede.

Jeg har skrevet om andre måder at lave word clouds på her, og jeg har skrevet om Flippity her og her.

  • Share: