I historie i 7. klasse arbejder vi som regel med udvandrerhistorier. Jeg har ofte afrundet forløbet med at lave stopmotion-film med eleverne. Nogle gange biiver det supergodt – andre gange gange knap så hot. Det tager lang tid, og der er er ofte bøvl. Sidste gang jeg havde forløbet, havde jeg ikke en fornemmelse af, at eleverne rent faktisk havde forstået stoffet, så jeg var usikker på, om processen skulle gentages.

Jeg prøvede altså noget andet med min nuværende klasse.

Udgangspunktet var det samme. Hver gruppe fik en udvandrerhistorie fra bogen “Hils fra mig derhjemme.” Historien skule læses og livsforløbet kortlægges med fokus på push/pull-effekten.

Men i stedet for at lave stop-motion-film skulle eleverne prompte hver scene som et billede. De skulle så efterfølgende lægge stemmer på i Google Vids, som de har arbejdet med flere gange, og hvor de kan dele deres dokument lige så let som i Google Docs

Det var en virkelig god proces. Og eleverne fik nogle resultater, som de var stolte over og tilfredse med.

Jeg har fået lov at vise dette elevprodukt.

Processen har været, at eleverne efter læsning har skullet skrive manuskript til hver scene.

Jeg har vist dem en film, jeg havde lavet om udvandreren Jens Dixen. Denne film er dog lavet med Googles Nano Banana – som vores elever ikke har adgang til.

Efter manuskriptskrivning har de skullet prompte et billede til scenen. Her har været mange overvejelser. I det gode prompt kan man setidsperioden. Men eleverner er nødt til at have styr på mange ting, før billedet bliver godt. Man kan ikke bare skrive “Lav et billede af en mand i Jylland i 1850.” Den kunstige intelligens er jo dum, så der skal mange flere beskrivelser til.

Så eleverne får virkelig øvet sig i den beskrivende fremstillingsform, selv om de er uden for danskfaget.

De har promptet billederne i en præsentation i Canva. Og de har nogle gange først opdaget, at deres prompt har været utilstrækkeligt, når de har set deres billeder.

Jeg har brugt dette eksempel til dem ift. historien om Louis Pio, der ender i fængel. I den ene prompt står der en figur – og Canva har lavet noget, der minder om en kanin. I eksempel to er der uploadet et billedet af Pio, der er fra et tidligere slide (“manden fra før“), og billedet er nu et nærbillede.

Når eleverne er tilfredse med deres billeder, har de downloadet deres præsentationer som Powerpoints. Disses er uploadet til Google drev, åbnet som Google slides og konverteret til Google Vids. Det er lettere end det lyder.

Og herefter har eleverne så lagt lyd på.

Det kunne de i princippet gøre både i Canva og WeVideo; men hånden på hjertet, så bøvler det bare altid med deiing mellem elever. Det fungerer bare i Google Vids.

Jeg har lavet en arbejdsplan med trin-for-trin-guide her. Du kan tage en kopi af den, hvis du har en Google-konto

Tag kopi af arbejdsplan til elever her. (vær opmærksom på, at den er målrettet forløbet om udvandring, så du skal tilpasse den.

Metoden har virket supergodt. Og den kan sagtens bruges i andre fag. Det er en oplagt metode til at integrere teknologiforståelse i fagene uden, at det bliver tørt og kedeligt.

I kristendom er det oplagt at lave en remediering af en lignelse. I samfundsfag kan man visualisere politiske ideologier. I dansk kan man remediere noveller. I biolologi kan man lave en forklaringsvideo om fotosyntese.

Jeg skal helt klart prøve det af i andre klasser meget snart.