En af mine faste go-to-sider er flippity.net. Den side sparer mig for mange, mange timers forberedelse. Og så giver den sjov og afveksling i klasseværelset.

Den funktion jeg vil vise her på siden er, hvordan du med et simpelt google sheet-regneark kan få et nyttigt værktøj, hvor du får med en lille arbejdsindsats får mange funktioner.

Lad dig ikke skræmme af ordet regneark. Humanister kan sagtens være med.

Min favorit er den funktion, der hedder namepicker. Her får du et lykkehjul med elevernes navn, så du hurtigt kan trække lod.

Men – og nu kommer det geniale! – ikke alene har jeg et lykkehjul. Med ganske få klik med musen har jeg også en gruppegenerator.

Læg mækre til fanebladene i gif’en nedenfor. Her kan jeg skifte mellem “Groups of 2, 3, 4 eller 5” eller “2, 3, 4 eller 5 Teams.”

Trykker jeg på “More” får jeg endnu flere muligheder – også en speed dating generator.

Lav selv et lykkehjul

Trin 1: Tilpas Google Sheets skabelonen

  • Tag en kopi af denne skabelon (du skal være logget på med en google-konto)
  • Slet alle navne og indsæt i stedet navne på dine elever. Du kan tilføje flere navne, end der står i skabelonen.
  • Skift navn på din navneliste ved at ændre på navnet på regnarket 
    • Højrekilk på fanebladet “Demo”
    • Vælg “Omdøb
    • Vælg et andet navn – f.eks. klassenavnet
  • Du må ikke ændre på celler med blå baggrund

Trin 2: Offentliggør dit regneark

  • Gå op til “Fil”
  • Gå til “Offentliggør på nettet”
  • Vælg “Offentliggør”
  • Vælg “OK”


Trin 3: Få link til flippity-funktionen

  • Klik på fanebladet “Get the link here” i bunden af regnearket
  • Klik på det blå link foroven
  • Siden åbnes i et nyt vindue
  • Du kan nu lege med lykkehjul og andre funktioner


Trin 4: Lav lykkehjulet til bogmærke

  • Tryk på stjernen i adresselinjen
  • Navngiv siden og tryk “OK”
  • Du kan nu altid hurtigt finde siden igen


Der er mange, mange flere muligheder på flippity.net. Dem vender jeg tilbage til i løbet af efteråret.

  • Share: