Forbedret stave- og grammatikkontrol i Google Docs
Det er min oplevelse, at stavekontrollen i Google Docs altid har været ret dårligt. Med sit afsæt i amerikansk grammatik har den fx. altid villet dele sammensatte ord op i 2 ord.
Men der er sket noget på det sidste. Pludselig kan man få lov til at spise en rødspætte i stedet for en rød spætte.
En anden forbedring er, at Google Docs nu kommer med forslag om korrekt kommatering.
Og for os jyder er det fremragende, at Google Docs har fået styr på hans og sin, så man undgår ægteskabelige forvinklinger; omend den stadig ikke rammer helt plet her alle gange.
Også når det gælder nutids-r, er der nu hjælp til de elever, der ikke altid kan huske spise- eller bolle-reglen.
Hvor oplever du, at Google Docs er blevet bedre – og hvor fejler programmet stadigvæk?
Kom gerne med eksempler i kommentarfeltet.