Når jeg giver mine elever feedback på opgaver i skriftlig fremstiling i 8. og 9. klasse, bruger jeg nogle gange et skema med 3 kolonner.

I første kolonne skriver jeg de ting, eleven skal arbejde mere på.

I den midterste kolonner skriver jeg de ting, jeg fokuserer på, når jeg retter opgaven.

I den tredje kolonne skriver jeg alt det, eleven kan – og som vedkommende ikke skal bruge meget mere energi på.

Den midterste kolonne udfylder jeg, før jeg går i gang med at rette opgaven. Nogle gange udfylder jeg den også sammen med eleverne i klassen. Så læser vi opgaveformuleringen sammen, og eleverne trænes i at læse opgaven og være bevidste om opgavekravene.

Jeg har en master, som jeg bruger som udgangspunkt; men den midterste kolonne skal dog tilrettes den specifikke opgave, hvis feedbacken skal være konkret.

De to øvrige kolonner udfylder jeg, når jeg retter opgaven. Jeg har en række standardkommentarer, som jeg har skrevet i Text Blaze. Det gør det relativt hurtigt at rette opgaverne.

Hvordan får jeg eleverne til at læse deres feedback?

Jeg giver ikke eleverne karakterer sammen med deres feedback. Når eleverne får deres feedback, beder jeg dem om at læse den grundigt. Herefter skal de skrive tre punkter ned, som de skal huske næste gang, de laver en opgave. De skal også komme med et begrundet bud på, hvad de mener karakteren for opgaven skal være. Først når jeg har læst elevernes tilbagemelding, får de deres karakter.

For enkelte elever er det svært at finde ud af, hvad de skal fokusere på. Her foregår dialogen om standpunkt mundtligt.

Fordele og ulemper

Fordelene ved at bruge tre-kolonne-feedback er bl.a. at eleverne får mere konkret og håndgribelig feedback, end hvis der bare er krydset karakterer af i et evalueringsark. I feedbacken er der indbygget feedforward til næste gang, de skal lave en opgave.

En anden fordel er også, at man også får sat ord på, alt det, der faktisk lykkes for eleverne. Vi vokser jo alle sammen, når nogen roser os. Men i traditionel feedback er der ofte meget fokus på fejl.

En ulempe er dog, hvis der ikke er meget, der lykkes for eleven og det primært er venstre side alle kommentarerne står. Når jeg skal rette den type opgaver, kommenterer jeg ikke nødvendigvis alt, ligesom jeg nok også sletter et fokuspunkt eller to.

Den største ulempe er dog, at uanset hvor meget jeg strømliner og effektiviserer mit rettearbejde, så tager det tid at rette på den måde.

I 9. klasse har jeg derfor nogle gange introduceret eleverne for peer review, hvor de i par skal rette 2-3 af kammeraternes opgaver og så give feedback i et tre-kolonne-skema. Det lærer eleverne enormt meget af. De må af affinde sig med, at opgaverne ikke altid bliver rettet med samme grundighed, som hvis jeg havde rettet dem. Omvendt giver det tid og rum for, at eleverne kan træne mere.

Når eleverne har rettet og fået rettet en opgave af deres klassekammerater, har de udfyldt dette refleksionsark (du kan tage en kopi, hvis du har en google-konto).

Hvor kan skemaet ellers bruges?

I bogen “Lydfortællinger” fra Dansklærerforeningen er en opgave, hvor eleverne skal analysere podcasten “I et forhold med” fra ThirdEar. I bogen skal analysen laves skriftligt. Jeg har dog bedt mine elever om at lave analysen mundtligt i stedet, da vi jo normalt ikke laver skriftlige analyser i folkeskolen.

Analysearbejdet har eleverne så afleveret som skærmoptagelse med lyd, og de har så fået feedback ud fra dette skema (du kan tage en kopi, hvis du har en google-konto).

Når jeg laver den type opgaver, sætter jeg en tidsbegræsning på i forhold til, hvor lang elevens besvarelse må være. Dels fordi eleven til den mundtlige eksamen kun har 10 minutter til fremlæggelse af eget arbejde; men også fordi nogle elever vil gøre det supergodt og komme med mange eksempler; og jeg har ikke tid til at høre 25 fremlæggelser af 30 minutter.

Jeg skriver i feedbackarbejdet, mens jeg ser og lytter. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis man arbejder med delt skærm.

Jeg er siden gået over til at bruge lydfortællinger fra Shortdox i stedet. Dels er “I et forhold med” mere end 1 time lang, og dels har lydfortællingerne fra Shortdox en passende længde i forhold til at kunne bruges som prøveoplæg til den mundtlige prøve. Jeg vælger dog en fortælling, som alle elever skal arbejde med; men eleverne vil relativt let selv kunne finde et egnet prøveoplæg.

Skemaet kan sagtens bruges andre sammenhænge og i andre fag. Det skal blot rettes til.

Jeg blev introduceret til en variant af skemaet på seminariet, og så glemte jeg alt om det. Men jeg kom i tanke om det igen ved at læse på bloggen Cult of Pedagogy, som jeg virkelig kan anbefale.