Til den obligatoriske mundtlige eksamen i engelsk i 9. klasse skal eleverne udarbejde en dispostion til et selvvalgt emne, som de skal præsentere i 5 minutter.


Når jeg afslutter et tema i engelsk, skal mine elever udarbejde en disposition samt indtale en lydfil, så de får trænet den første del af prøven nogle gange.

Erfaringen er, at når vi nærmer os sidste skoledag, har de fleste ret godt styr på, hvordan dispositionen skal se ud. Det gør dem relativt selvhjulpne, så jeg kan fokusere min energi på de, der har brug for det.

Eleverne skal i løbet af året prøve at lave disposition i både Google Slides og Google Docs, så de kan træffe et kvalificeret valg i april.

Eleverne afleverer både lydfil og outline i MinUddannelse. Jeg arbejder med delt skærm. På den ene side af skærmen har jeg elevens outline, på den anden har jeg mit feedbackark. Jeg bruger et minut på at give feedback til outline, og feedbacken til lydfilen kan jeg lave, mens jeg lytter.



Feedback-arket har jeg lavet i Google Docs med rullemenu. Her er nogle standardsætninger, som bruges igen og igen.

På side 1 er feedback til dispositionen og på side 2 er feedback til præsentationen. På side 1 er feedbacken farvekodet; men jeg har ikke behov for røde linjer i feedback til præsentationsdelen, da eleverne opfatter den del af afleveringen som meget mere personlig, udfordrende og følsomt for dem.

Tag kopi af feedback-arket her (du skal have en Google-konto)


Når du har taget en kopi af feedback-arket, kan du udfylde det. Husk du kan sagtens selv tilføje kommentar under rullemenuerne.




Har du brug for at ændre/eller tilføje noget til de valgte standardsætninger, klikker du blot på rullemenuen og vælger “Tilføj/rediger valgmuligheder. Læs mere om rullemenu her.



Når jeg har udfyldt arket, downloader jeg feedbacken som PDF, og uploader til MinUddannelse. For ikke at have 100 feedbackark på mit drev, bruger jeg versionshistorikken i Google Docs, hvor jeg navngiver de forskellige versioner. Det kan du læse mere om nederst på denne side.

  • Share: