Jeg har tidligere skrevet lidt om, hvad programmet ChatGPT kan bruges til.

Som lærere oplever vi desværre ofte, at vores elever forsøger at snyde. Jeg har tidligere testet Hugginfaces side til at fange snyd. Den virkede fint på en engelsk tekst, men den fangede slet ikke de danske og tyske tekster, der var skrevet med kunstig intelligens.

I dag tester jeg så siden GptZero, der skulle være nyeste våben i kampen mod snyd.

Umiddelbart er GptZero meget længe om at undersøge en tekst. Den kommer dog også med gode forklaringer på engelsk undervejs ift., hvad der sandsynliggør, at teksten er skrevet af kunstig intelligens fremfor af en maskine.




På engelsk klarer programmet den fint. Den spotter, at det er en maskingenereret tekst.


Ift. den tyske tekst er resultatet som følger.

Det fanger den altså ikke.

Det samme er resultatet med den danske tekst. Her er scoren langt højere end den tyske (jo lavere score, jo højere sandsynlighed for, at teksten er genereret af kunstig intelligens.)



Konklusion

Umiddelbart er dommen over GptZero lidt blandet. Den kan godt fange tekster genereret af kunstig intelligens på engelsk, men ikke på dansk og tysk. Altså det samme som Hugginfaces side . Sidstnævnte er bare en del hurtigere.

GptZero er meget langsom. Det tager flere minutter og mange forsøg, før man kan kopiere tekst ind på siden, og det tager flere minutter, før den har et resultat. Hvis den overhovedet reagerer på den tekst, der er kopieret ind – jeg oplevede ofte, at siden så frøs.

Dertil kommer at siden ofte crasher – der er nok også stor efterspørgsel. Men det har taget mig mere end 60 minutter at teste 3 korte tekster.



Men skaberen er GptZero er en rask ung mand, mon ikke han arbejdere videre på sagen?

  • Share: