
Samlet ugeplan for en klasse i MinUddannelses
Jeg bruger MinUddannelse til alle fag. Mine timer indledes ofte med, at jeg sammen med klassen går ind i MinUddannelses ugeplan og viser dem, hvor dagens opgaver ligger – eller at vi sammen får et overblik over deadline for de forskellige opgaver i mine fag.
Men når vi ser på ugeplanen sammen, bliver det jo MIN ugeplan, der vises for dem, da de jo kan se alle klasser. Det kan godt forvirre eleverne, at der er et andet billede på storskærmen, end det de ser på deres egen skærm.
Jeg kan selvfølgelig logge ind som elev, men så skal jeg først ind i et fag, vælge en elev osv. Det er besværligt og kræver mange klik.
Den nye funktion i MinUddanelse går ud på, at jeg inde i ugeplanen kan se klassen/holdets samlede ugeplan uden at gå ud af ugeplanen.
Så jeg får også et overblik over antallet af opgaver for samtlige fag i klassen, så hvis jeg planlægger en aflevering, kan jeg undgå, at den ligger samtidig med en aflevering i et andet fag.

Funktionen ligger som en drop-down menu i øverste højre hjørne af ugeplanen.
Der sker mange spændende ting på MinUddannelse i øjeblikket. Husk at holde øje med dem, når du logger ind. Nyheder annonceres altid til højre for “Mine hold”
