Det er hurtigt og nemt at rette med evalueringsskemaerne i Google Classroom. Men lærer eleverne egentlig noget ved, at læreren krydser punkter af i et skema? De ved, hvor de er på en skala – men hvad er det så, de skal gøre anderledes, hvis de skal flytte sig?

Al forskning og al lærer-erfaring viser, at konkret og direkte feedback og feedforward er det, der rykker eleverne. Men vi lærere har også en ramme, der gør, at tiden sjældent er til at lave den feedback/feedforward, der er fyldestgørende.

Jeg har et bud på, hvordan man som lærer kan finde tid til at give virkelig uddybende feedback på alle slags opgaver. Jeg lover ikke, at alle elever læser det. Men min oplevelse er, at nogle gør – og at det gør noget positivt ved deres læringskurve.

I det følgende tager jeg afsæt i skriftlige afleveringer i dansk i 9. klasse, men i princippet kunne det være alle fag og alle slags opgaver.

Eleverne får et prøvesæt fra en tidligere afgangsprøve, og de vælger, hvilken af de 4 opgavetyper, de vil skrive.

Inden jeg retter, kigger jeg opgaverne godt igennem og bliver superskarp på, hvilke krav, der stilles i opgaven.

Jeg laver en feedback-skabelon i Google Docs, hvor jeg skriver noget generelt om opgaven. Det, der skal være individuelt for eleven, skriver jeg i krokodillenæb (“mindre end”- og “større end”-tegn)

Herefter opretter jeg en formular i Google Analyse. Spørgsmålene er 100% identiske med teksten i krokodillenæbene; mens svarmulighederne er graduerede efter, hvor godt eleven har løst delopgaven. Bedste svarmulighed er øverst, mens teksten til ikke-besvaret er nederst af svarmulighederne.

Jeg laver også altid muligheden “Andet” – hvis nu jeg skal lave en kommentar til eleven, jeg ikke havde forudset på forhånd. Kan jeg se, at der skal ændres i min formular eller docs-skabelon, kan det heldigvis sagtens ændres undervejs. Intet er skrevet i sten. Systemet er meget fleksibelt.

Når jeg har Google Docs-skabelon og Google Analyse-formular klar, bruger jeg tilføjelsesprogrammet Form Publisher til at flette de to filer sammen til en ny fil, der bliver den færdige feedback.

Hvis du ikke kan få adgang til Form Publisher, skal du kontakte din Google Education-administrator.

Den nye fil kan jeg dele med eleven – eller jeg kan kopiere teksten ind i fx. MinUddannelse.

Jo, det tager tid at lave skabelonerne både i Google Docs og Google Analyse. Til gengæld tager feedbacken til den enkelte elev ingen tid at lave ift. at lave kommentarer til hver enkelt elev på den gammeldags måde. Jeg oplever også, at jeg bliver virkelig, virkelig skarp på min vurdering af opgaven, fordi jeg husker at komme omkring alle del-elementer i opgaven.

Det er år to, jeg laver skriftlig feedback på denne måde. Det startede egentlig, da jeg skulle finde ud af at lave udtalelser til projektopgaven. Princippet er det samme, men jeg kunne med det samme se potentialet til respons i skriftlig dansk. Og efterhånden har jeg opbygget et bibliotek af feedback-skabeloner.

Ingen opgaver er 100% ens, men jeg kan importere spørgsmål fra en Google Analyse-formular til en anden, ligesom jeg kan klippe og klistre fra tidligere Google Docs-skabeloner.

Her finde du en trin-for-trin-vejledning i, hvordan du opretter skabeloner og fletter teksterne sammen.

Afgangsprøven i skriftlig fremstilling maj 2019 var et wake up call for mange dansklærere. Vi skal ikke lære vores elever alle skriftlige genrer til bunds. Vi skal undervise dem i teksttyper, men de skal stadig bedømmes på genretræk. Men selv om eleverne kan søge om genretræk på nettet, som de må til afgangsprøven, er det ikke altid, de forstår at omsætte det, de finder. Derfor er det supervigtigt, at de får uddbybende feedback/feedforward, så de bliver bevidste om, hvad de skal være opmærksomme på ved forskellige teksttyper.

Det er dybt tilfredsstillende, at jeg har skabt mig tid til at lave virkelig grundig feedback til eleverne. Jeg håber, at du også finder tiden til bruge disse redskaber, der kan skaffe dig tid på sigt.