Hvis du er lærer i overbygningen kender du garanteret udtalelsesgeneratoren til projektopgaven. Det er et rigtigt godt redskab, der har sparet mange lærere for mange timers arbejde.

Jeg kan kun give programmet mine varmeste anbefalinger.

MEN tiderne skifter og lige om lidt er min arbejdsplads så godt som Windows-fri zone, og så kan jeg ikke bruge programmet mere.

I forbindelse med min 9. klasses projektopgave omkring vinterferien gik jeg derfor i tænkeboks for at finde et alternativ til udtalelsesgeneratoren.

Jeg har derfor udviklet udtalelsesautomaten til projektopgaven. Mine kriterier for en løsning var, at det skulle være cloudbaseret, fungere med Google Education. Og så skulle det give nogenlunde ensartede projektopgaveudtalelser ift. sprog, udseeende og tone.

Og det der med udtalelses-automat skal du ikke tage så nøje. Det er mest for at have et fancy navn.

I virkeligheden skal du bruge 3 forskellige programmer, der skal arbejde sammen.

Google Forms hedder på dansk Google Analyse

Du finder en trin-for-trin-guide her

Vær opmærksom på, at det, der tager tid, er opsætningen til den første udtalelse. Herefter går det stærkt.

Mens du sætter automaten op, kan det være hensigtsmæssigt at køre med to skærme – eller køre med delt skærm.

Mine gode kolleger Annette, Lisbeth, Jan og Peter har hjulpet med at teste og give feedback på den næsten-færdige version, mens Christina Stuwitz fra Øhavsskolen brugte noget af sin vinterferie på at teste en prototype. Jeg skylder dem alle en kæmpe tak.

Der er garanteret stadig en masse fejl, jeg har overset. Skyd gerne på mig i kommentarfeltet; men hav in mente at jeg er en helt almindelig skolelærer, så forvent ikke, at der fejlrettes fra dag til dag.

  • Share: