Lyd i Meet
En læser af bloggen har spurgt:
Hvis jeg afspiller en youtube video så overføres lyden ikke til elevernes computer. Ved I om man nemt kan afhjælpe det problem?
Det kan man godt. Men den dårlige nyhed er, at det er skrækkeligt bøvlet.
Den gode nyhed er, at Google har en løsning på vej.
Den gode nyhed først.
Når du logger ind på Meet har du i nederste højre hjørne af din skærm muligheden “Præsenter nu”
Når du trykker der, får du lige nu mulighederne
– Hele din skærm
– Et vindue
En tredje mulighed skulle være på vej – hvor man så kan præsentere med lyd. Men den er der ikke endnu. Jeg skal nok opdatere her på siden, når jeg kan se, at det virker.
Når det virker dårligt lige nu, har det noget med lydindstillingerne at gøre. Der findes flere workarounds, men de er besværlig – og det gør i hvert fald, at jeg ikke selv kommer til at præsentere med lyd, før Google selv har fundet en løsning på problemet. Kan du ikke vente, kan du se en trin-for-trin-løsning her.