Kender du SpeakPipe?

Det er en side, hvor det er supernemt for eleverne at optage og dele simple lydoptagelser.

Trin 1 – Gå til hjemmesiden

Gå til www.speakpipe.com/voice-recorder

Trin 2 – Start lydoptagelsen.

Du trykker blot på den grønne knap. hvor der står “Start recording”

Trin 3 – Afslut lydoptagelsen

Du afslutter ganske enkelt optagelsen ved at trykke på stop-knappen.

Trin 4 – Aflyt din optagelsen

“Totalt cringe”, vil eleverne sige

De kan nemlig aflytte deres optagelse for at være sikre på, at kvaliteten er OK.

Man aflytter ganske enkelt optagelsen ved at trykke på play-knappen.

Skal optagelsen tages om, trykkes der på “reset”, og man går tilbage til trin 2.

Er optagelsen OK, trykkes der på “Save on server.”

Trin 5 – Navngiv og gem optagelsen

Optagelsen kan først gemmes, når den har fået et navn. Den kan i princippet hedde hvad som helst, men det er lettest for alle parter, hvis den navngives logisk.

Derfor er det en god ide som lærer på forhånd at have overvejet, om der er behov for, at lydfilerne skal navngives på en bestemt måde, så de ikke hedder alt muligt mærkeligt.

Men ganske kort giver man filen et navn under “Enter your name”, og dernæst  trykker man på “Save”

 

Trin 6 – del linket

Du har nu fået et link til din lydoptagelse. Det skal nu deles i MinUddannelse, i et dokument, i en mail eller noget helt andet.

Det er superlet at dele linket. Du dobbeltklikker på linket, højreklikker med musen og vælger “kopier” (eller CTRL+C).

Når skal indsætte linket, hvor det hører hjemme, højreklikker du på din mus og vælger “sæt ind” (eller CTRL + V)

Værd at vide

Speakpipe er gratis, og da der ikke kræves login, kan eleverne bevare deres fulde anonymitet. Det virker på alle devices, der har en mikrofon, og hvor man kan åbne en browser – det er både telefoner, tablets, chromebooks og PC’ere. Jeg har endnu ikke oplevet en elev, der ikke kan optage via SpeakPipe.

Lydoptagelsen kan maximalt vare 5 minutter, og den slettes efter 3 måneder.

  • Share: