Få hurtig adgang til de apps,du bruger mest på din chromebook

I bunden er skærmen på din nye chromebook finder du en menu-linje. Eller hylden som den hedder. Her er som standard 4 apps/programmer: Google Chrome, Google Mail, Google Docs og YouTube.
De tre første er relevante nok, men der er nu andre apps, jeg bruger mere end YouTube (og her må jeg erkende, at det har noget med min alder at gøre).
Jeg kunne også godt tænke mig at have hurtig adgang til Google Slides, Google Sheets, Google Analyse og selvfølgelig også Google Drev.
Det er heldigvis ret let!
Gå til den hvide cirkel i nederste venstre hjørne

Klik på den.
Du får nu en oversigt over en række apps. Hvis du vil se flere end de, der er på skærmen, klikker du bare på den hvide op-pil.

Når du har fundet en app, du gerne vil have fast på din hylde, højreklikker du på den og vælger “fastgør” til hylde.
Når appen er på hylden, kan du flytte rundt på den ved at holde den nede med musen og så trække den derhen på hylden, hvor du synes, den skal være.
Voila!
jeg har lige fået en ny asus chromebook,hvis jeg vil slette en app ved at højreklikke på den,så kommer den bare frem på skærmen præcis som hvis jeg venstreklikkede.
what to do?
Hej Jan
Får du ikke muligheden “frigør”, når du højreklikker?
Det gør jeg. Den vælger jeg, og så er appen væk fra hylden.
/Lise