På vores skole har vi læsebånd 20 minutter hver morgen. Ikke alle elever er vilde med at læse, men det går lettere, når den frie læsning følges op af en opgave.

Det kan være en klassisk boganmeldelse, der kan laves både mundtligt og skriftligt, det kan være en Bogbento eller eller en læseliste i Google slides.

En booktrailer er også en god ide; men det kan tage lang tid at lave. Jeg har 9. årgang i det kommende skoleår; og der er erfaringsmæssigt ikke oceaner af tid.

Et andet alternativ er, at eleverne lave en plakat efter samme model som en filmplakat. Det er hurtigt og nemt.

Du finder opgaveformulering og skabelon til plakat her.

Skabelonen er lavet i Google Tegninger. Det er helt problemfrit for eleverne at arbejde i Google Tegninger, hvis de har prøvet at arbejde i Google Slides. Forskellen på Google Slides og Google Tegninger er, at i Slides er der mange “ark”, mens der i Tegninger kun er et ark arbejde med.

Der er også skabeloner til filmplakater i Lucidpress.

Der findes også masser af andre fine sider derude, til layout f.eks. Canva.com, men medmindre din skole har en databehandleraftale med sitet, er det ikke tilladt ift. GDPR-reglerne.

Der er til gengæld ingen problemer med GDPR overhovedet, hvis du bruger Skoletubes Photopea. Det er også et fint alternativ til Google Workspace.

  • Share: