Jeg har selv brugt Body on the Moor fra BBC Sounds i min undervisning. Kriteriet for at bruge autentiske podcast i undervisningen har været, at afsnittene skulle være relativt korte, så det kunne være en del af af en lektion at lytte, men ikke hele lektionen.

Der er enkelte kortere podcast-episoder fra BBC, som du kan bruge i din undervisning eller anbefale til elever, der har lyst til at lytte mere.

Love Bombed

Love Bombed er en serie i 9 afsnit, der handler om en mand, der lever et dobbeltliv. Han er utro gang på gang og til sidst bliver han afsløret. Et afsnit varer mellem 9 og 15 minutter.



Witness History

Witness History er korte afsluttede afsnit på 9 minutter med mange forskellige temaer. Jeg uddyber mere om podcasten her.



Who killed Elsie Frost?

Who killed Elsie Frost er endnu en true crime podcast i 10 afsnit. Hvert afsnit varer mellem 5 og 20 minutter, så længden er lige til den lange side.



The Macabre Tale of John Horwood

The Macabre Tale of John Horwood er ikke en pocast for folk med sarte nerver. Det er en historisk podcast om social ulighed. Og en læderindbunden bog, hvor læderet er lavet af menneskehud. Og måske er konteksten for svær for de fleste folkeskole-elever. Afsnittene varer mellem 10 og 14 minutter.



Tamara’s Stolen Diamonds

Tamara’s Stolen Diamonds har det hele: Et spektakulært indbrud, diamanter og berømtheder. 6 afsnit, der varer mellem 12 og 16 minutter.



The High Street Abduction

The High Street Abduction er en serie i 5 korte afsnit, hvor det længste varer 8 minutter. En dag forsvinder et lille barn lige pludselig fra en travl butik. Hvad er der sket?


Things you didn’t know about pop

Things you didn’t know about pop er 40 afsnit a cirka 15 minutter om sjove historier fra musikkens verden. Udover pudsige episoder om musikere, der allerede var gamle, da denne blogger var ung, er der også afsnit om musikere, vores elever kender som Lil Nax X, Sia, Ed Sheeran, Lizzo, Taylor Swift og Katy Perry.

Mest til læreren

Teach me a lesson er en podcast, hvor værterne inviterer en lærer ind for at undervise i lærerens favoritemne. Det er både morsomt og interessant.



Udover at lave klassiske forståelsesspørgsmål, kan elever også lave digitale collager eller podcast bento til den podcast de lytter til.

Hvilke podcasts bruger du i engelskundervisningen?

  • Share: