Lige nu sker der ting og sager i USA. Udover al balladen med tidligere præsident Donald Trump, er 2 medlemmer af det lokale parlament i sydstaten Tennessee blevet smidt ud af parlamentet. Som dansker er det vildt at se på, at demokratisk valgte medlemmer sådan kan bortvises.

Årsagen til balladen er, at 3 demokratiske medlemmer har støttet lokale, der protesterer mod statens våbenlovgivning. Baggrunden for de aktuelle protester er endnu et skoleskyderi i Nashville.

Jeg underviser 9. klasse i engelsk, og vi været omkring Rosa Parks, Emmett Till og Martin Luther King. Og det er svært ikke at tænke på fortiden, når man ser, hvad der sker i nutiden i USA.

Jeg har lavet et miniforløb til 9. klasse, som vi skal arbejde kort med efter påske – skulle nogle af mine elever vælge at lave deres outlines om Tennessee, er der masser af materiale derude – og mon ikke, der kommer mere.

Forløbet er i 4 dele.

Første del er baggrunden for protesterne, anden del handler om hvad der skete i det lokale parlament i Tennessee, tredje del er 4 TikToks om begivenhederne, og sidste del er 2 diskussionsspørgsmål.

I del 1 og 2 er der YouTube-videoer. Forud over hver video skal eleverne arbejde med ordforråd og efterførlgende er der forståelsesspørgsmål.

Videoerne tilgås ved at klikke på billederne af videoerne og klikke på forhåndsvisning.



Alternativt kan videoerne vises i MinUddannelse, hvis der fx. er spærret for adgangen til YouTube.

Hvis du har en Google-konto, kan du kopiere forløbet nedenfor.

Kopier forløb om Tennessee Three her

  • Share: