Det er ret ofte i danskfaget, at jeg har savnet at kunne fjerne baggrunden på et billede, fordi det har skullet indgå i en ny sammenhæng.

Det kan f.eks. være, at jeg har bedt eleverne om at lave en reklame for ditten eller datten, og så har funktionen manglet, når eleverne har taget billeder af deres produkter på skolen.

I nedenstående eksempel har jeg taget vores kronprinspar og indsat dem foran sfinxen. Hvis man skulle være det mindste i tvivl, skynder jeg mig at tilstå, at billedet er manipuleret.

Siden remove.bg er temmelig genial her. Den kan ikke alt, men til gengæld koster den ikke noget.

Man kan godt oprette en bruger, hvor betaling giver adgang til bedre opløsning af billeder osv.; men til skolebrug er den ganske fin.

Det fungerer superenkelt:

  1. Gå til siden remove.bg
  2. Upload det billede, hvorfra du vil have fjernet baggrunden
  3. Vent på at siden gennemfører processen
  4. Dowload det nye billede.
  5. Indsæt billedet, hvor du gerne vil have det.

Link til elever med vejledning

I stedet for at uploade billedet, kan du også blot kopiere det ind ved at bruger CTRL+V

  • Share: