Musikbingo
I 9. klasse i engelsk skal vi i år have et tema, der hedder “Music and heroes.”
Forløbet skal afsluttes med en omgang musikbingo, hvor der dels tages udgangspunkt i sange og kunstnere fra forløbet; men også kendte sange fra flere årtier, så der også er lidt musikalsk dannelse i aktiviteten.
Jeg har fundet 60 sange. Jeg har lavet sangene til bingoplader på https://osric.com/bingo-card-generator/.
Start med at give dit bingospil en titel
Man indsætter herefter sangene i feltet og adskiller hver sang med et komma.
Man skal vælge, om man vil have et tomt felt i midten. Det kan jeg ikke se en pointe i, så det har jeg valgt fra.
Herefter skal man vælge, hvor mange felter, man vil have på sin plade. Standardstørrelsen er 5×5 felter, og det er fint for mig.
Som standard genereres 10 plader; så skal man have mere end det, skal man ændre på antalllet.
Når du er klar, trykker du på “Generate Bingo Cards,” og kortene kommer nedenunder. Når du skal printe dem, skal du ændre papirretningen til liggende papir.
Musikken
I forhold til musikken kan man oprette en playliste, som man så shuffler. Man lader så sangen spille, indtil første omkvæd.
I en normal lektion på 45 minutter, vil det tage for lang tid. Jeg har derfor lavet sound bites af de udvalgte sange på 15-20 sekunder, der hvor omkvædet starter.
Man kan også sagtens købe færdige sæt musikbingo, men de kan være svære at bruge i klassen.
Du kan også finde færdig playliste og liste over numre på VisseVasses hjemmeside; men her er der ikke et særligt tema.
De redigerbare bingoplader kan bruges i mange fag og mange sammenhænge. F.eks. til repetition af begreber og gloser.