Når du opretter et forløb i MinUddannelse, oprettes der automatisk et en mappe på Google Drev, der hedder “MinUddannelse”


Mapper og dokumenter på drev listes automatisk i numerisk og alfabetisk rækkefølge. Husk det, hvis du har mange mapper på drev.

Når du åbner mappen, vil du se en oversigt over årstal. Årstallene repræsenterer det første halvår af det skoleår, forløbet er oprettet i. Det vil sige, at alle forløb i skoleåret 2021/2022, hedder 2021 i mappen.


Når du klikker på årstallet, vil der være en enkelt mappe, der hedder forløb.

Under forløb finder du alle de forløb, du har oprettet i løbet af skoleåret. Jeg kan ikke helt lure, hvorfor nogle af dem er dubletter, mens andre ikke er.



Når du går ind i de enkelte forløb, vil du kunne se, at alle de filer, du har uploadet under forløbet er i mappen på Google Drev. Du kan altså have en master af dokumentet et sted på dit drev, men kopier af filerne findes altså også i forløbsmapper i hovedmappen MinUddannelse.

Det vil altså også sige, at når du kopierer et MinUddannelse-forløb fra en kollega, får du også en kopi af vedkommende filer og dokumenter på dit drev.

OBS! I Hedensted Kommune er Google administreret af Wizkidz. Der kan derfor sagtens være lokale forskelle. Og måske er der ikke samme integration mellem Google Drev og MinUddannelse i din kommune.

  • Share: