Importer spørgsmål i Google Analyse
Google Analyse er en af de Google Apps, jeg bruger nærmest dagligt – både når jeg skal indsamle informationer, evaluere, give feedback, lave digitale escape rooms osv. Og ofte bruger jeg de samme spørgsmål. I stedet for at kopiere og indsætte spørgsmålene et ad gangen, kan du ganske enkelt importere dem fra tidligere formularer. Det er ret enkelt:
- I spørgsmålsmenuen til højre klikker du på “importer spørgsmål”-ikonet
- I den oversigt der kommer frem, finder du den formular, du vil importere spørgsmål fra
- Klik på formularen og tryk på “vælg”
- I højre side af den igangværende formular, får du nu alle spørgsmål fra den formular, du skal importere spørgsmål fra
- Sæt flueben ved de spørgmål, du vil importere
- Klik på “Importer spørgsmål”
- Spørgsmålene overføres til din igangværende formular.
Er du i tvivl om, hvordan du får startet på Google Analyse, så finder du et online-kursus her.