Escape Rooms har været hot de sidste par år. Enhver by med respekt for sig selv har mindst et escape room. Selv i mit lokale bowlingcenter kan man få en escape room-oplevelse.

Hvorfor ikke få adrenalinkicket og spændingen med ind i klasseværelset? Du kan sagtens selv lave digitale escape rooms. Og hvis du er en rigtig lærersuperhelt, så deler du selvfølgelig dit fede forløb med dine skønne kolleger.

I mit kursus om om Google Analyse har jeg dedikeret et afsnit til digtale escape rooms.

Ja, faktisk er det mine erfaringer med at lave digitale escape rooms, der er grunden til, at jeg i det hele taget oprettede denne blog. Det var så fedt, at jeg måtte dele oplevelsen med så mange som muligt (at det så har taget mere end 1 år, før jeg fik skrevet det indlæg, jeg havde på hjerte, er en anden sag).

Jeg lærte, hvor simpelt det kan gøres ved at læse dette indlæg på bloggen Teach Every Day.

Hvis du gerne vil have fornemmelsen af, hvordan et digitalt escape room fungerer, har jeg lavet en demoversion: Prøv et digitalt escape room. Hvis du kløjs i gåderne, kan du snyde lidt ved at finde svarene her.

I mit escape room-eksempel præsenteres du for 4 forskellige måder at lave gåder på. Der findes mange flere – og husk at det er helt OK også at lave opgaver, der skal løses i den virkelige verden og på papir.

Mangler du ideer til escape rooms så søg på pinterest. Der findes mange gode forslag.

Lav dine escape rooms simple til at starte med. Du behøver ikke være it-ekspert, men det er klart en fordel, hvis du har lidt kendskab til Google Analyse i forvejen.

Forbered dig på, at du vil se et elev-engagement på et niveau, hvor du bliver mindet om, hvorfor det er så utroligt dejligt at være lærer.


  • Share: