Følgebrevet har været en opgavetype, der er set en del gange til afgangseksamen i skriftlig fremstilling i dansk for 9. klasse. Typisk skal eleverne skrive en fiktionstekst til en antologi. Modtagerne er her læserne af antologien. Fiktionsteksten skal ledsages af et følgebrev til et forlag. Her er modtagerne de ansatte på forlaget, der skal udgive antologien.

Der er altså tale om 2 forskellige delopgaver. De har 2 forskellige modtagere og forskellige fremstillingsformer. I bedømmelsen af opgaven vægtes de ligeligt.

Jeg oplever, at eleverne egentlig klarer fiktionsdelen fint. Men de støder på problemer med følgebrevet, fordi de ikke helt forstår, hvad det er. Ofte er der 2 skriveordrer i delopgaven. Og selv når eleverne følger skriveordrene, bliver det ofte ret overfladisk.

Dertil kommer, at eleverne ofte bare udfylder skriveordrene. Men de mangler blik for, at der skal være en afsender og en modtager af teksten. Jeg ser flere gange, at delopgaven er lavet ved 1-2 meget korte afsnit. Fremstillingsformerne bliver ikke foldet ud i ordvalg og layout.

Jeg har derfor valgt at arbejde fokuseret med følgebrevet som genre i min 9. klasse.

For-forståelse

Inden vi er gået i gang med selve skriveopgaven, har vi arbejdet med begreberne antologi, forlag og følgebrev.

På forlaget Historias hjemmeside kan eleverne desuden få nyttige tips til, hvordan man skriver et godt følgebrev.

Før klassesamtalen har eleverne individuelt arbejdet med forskellige spørgsmål.

Tag kopi af arbejdsarket her (kræver Google-konto)

Opgaven følges op af klassesamtale om, hvad der kendetegner et følgebrev; herunder også layout. Vigtigheden af en kontaktadresse til afsenderen understreges. For hvordan skal forlaget ellers fortælle en, at de vil udgive ens fortælling? Ofte kender de følgebreve fra online-shopping; men her præsenteres afsenderen jo ikke. Der skal skrives anderledes, når man sender noget uopfordret i forhold til, hvad der sendes med en vare.

Eksempel på følgebrev

Når forforståelsen er på plads, er det en god ide at se på et eksempel på et følgebrev.

I eksempelbrevet skal eleverne finde forskellige elementer, som de farvelægger i Google Docs.

Eleverne arbejder alene eller i par, og efterfølgende samler vi op i plenum.

Tag kopi af eksempelteksten her (kræver Google-konto)

Vi skriver et følgebrev sammen

For mange elever er det ikke nok at se en eksempeltekst. De kræver mere stilladsering. Derfor valgte jeg, at klassen skulle skrive et følgebrev sammen.

I klassens følgebrev skulle de lade som om, de var en anden. De skulle forestille sig, at det var deres matematik- og fysik/kemilærer, der skrev et indlæg til en antologi. Her får vi genopfrisket, at når man skriver i danskfaget, skriver man nogle gange som en persona.

Eleverne skulle overveje følgende:

• Hvad skal hendes tekst handle om?
• Hvem er målgruppen?
• Hvad gør afsenderens tekst til noget særligt i forhold til andre tekster om det samme?
• Hvordan præsenterer skribentens sig, så man får et godt indtryk af vedkommende som person?
  

Klassen fik sammen skrevet dette brev.

Klar til at skrive selv

Først efter at have arbejdet med forforståelse, eksempelbrev og fællesskrivning, skulle eleverne skrive selv.

De skulle skrive et følgebrev til opgave 1 fra maj 2023 (et ar at prale med). Her lød skriveordrerne, at du skulle præsentere sig selv. De skulle endvidere argumentere for, hvorfor deres tekst skulle med i antologien.

Der kom mange gode besvarelser ud af det. Jeg har fået lov af en elev til at vise et eksempel.

Hvorfor så mange trin, før eleverne skal skrive selv?

Jeg har erfaret, at eleverne ikke lære at skrive en tekstype bare ved at læse en eksempeltekst. Der skal arbejdes med de særlige kendetegn en teksttype eller genre har. Eleverne skal være aktive, og der skal arbejdes med gentagelser.

Dette forløb er inspireret af principperne i undervisnings- og læringscirklen fra Johansson, B. & Sandell Ring, A. (2020) “Lad sproget bære: Genrepædagogik i praksis” (2. udg.). Akademisk Forlag. (Originalværk udgivet 2012).

Her går arbejder man med eleverne gennem 4 faser:

Fase 1:Opbygning og viden: Pædagogisk engagement.
Eleverne får opbygget baggrundsviden, der indsamles information, og der kommunikeres undersøgende og på forskellig vis om tekstens struktur og sprog.

Fase 2: Modellering og dekonstruktion
Eleverne arbejder med en eller flere modeltekster. Disse modeltekster giver dem et stillads. Dette stillads hjælper til deres egen senere fremstilling af en tekst inden for samme genre og teksttype. Genretræk og udvalgt fagsprog introduceres.

Fase 3: Fælles tekstkonstruktion
Her forstærkes elevens faglige viden. Dette sker ved, at lærer og elever i praksis fremstiller en modeltekst sammen. Derved opnår den enkelte elev et styrket fundament til fremstilling af egen tekst.

Fase 4: Selvstændig tekstkonstruktion 
I denne fase fremstiller eleverne deres egen tekst. Læreren giver løbende feedback.

Jeg kan anbefale at se denne video, der forklarer praksis ganske godt.