Hvem svarede egentlig først?
Der er quiz i klassen. Hvem svarede egentlig først? Det kan være svært at afgøre.

Jeg har nogle elever, der virkelig kan diskutere, hvem der kom først med svaret.
Jeg har nogle gange ønsket mig nogle buzzere, som de der bruges i quiz-programmer på TV.
Jeg har selvfølgelig søgt på nettet, og man kan også finde en del forskellige bud.
Men hvis de skal være til at komme til for penge, er det i sæt med 4. Det betyder, at holdene bliver for store i en klasse med 27 elever. Eller også er de netop ikke til at komme til for penge. Jeg tvivler i hvert fald på, at jeg kan få min skoleleder til at punge ud med mere end 1200 kr. til et sæt med 10 buzzere.
Løsningen
Der findes selvfølgelig en onlineløsning på problemet. Og den er gratis.
Siden hedder Buzzin.live, og den er supernem at bruge.
Trin 1
Du går til hjemmesiden på smartboardet i klassen

Trin 2
Du trykker på “host”, og der genereres en kode til eleverne
Trin 3
Eleverne trykker “join”, skriver kode og deres navn. Herefter trykker de “buzz” og spillet er i gang.
Eleverne kan vælge at have lyd på deres buzzer. Som underviser kan det være en god ide at have en holdning til lydene på forhånd.
Trin 4
Det kan være en god ide at indstille timeren, så eleverne først må svare efter fx. 5 sekunder. Man kan også trykke på “Toggle lock”, så der først kan svares, når man låser op.
Systemet fungerer ganske enkelt ved, at den der trykker først kommer til at stå først på listen under “Players Buzzed.”
Når man starter en ny runde, trykker man på den røde “Reset ALL Buzzers”-knap.
One thought on “Hvem svarede egentlig først?”