Når jeg retter skriftlige opgaver, skriver mine elever ofte noget, der kalder på en reaktion.

Det kan både være noget morsomt, skræmmende, tankevækkende osv.

Den letteste og hurtigste måde for mig er at indsætte en emoji.

På siden emoji.nu kan du finde og bruge de mest brugte emojis. Emoji.nu er en database, hvor du både kan kopiere emojis fra og læse om deres betydning (og der er nok en meget god idé, inden du fyrer aubergine-emojis afsted)

Siderne lader sig let sætte ind i kommentarfelterne i både MinUddannelse og i Google dokumenter.

Sådan gør du

Gå ind på siden emoji.nu.

Søg på den emoji du vil bruge. Du kan søge både på søgeord eller scrolle ned gennem de forskellige kategorier.

Når du har fundet den emoji, du vil bruge, klikker du på den. Herefter trykker du på “Klik her for at kopiere emoji.”

Du kan nu indsætte din emoji, hvor det giver mening.

Før der fandtes emojis

Engang nede i starten 00’erne kommenterede jeg noget morsomt, en elev havde skrevet med et LOL ude i margin. Eleven spurgte efterfølgende: “Hvad betyder det der LOL?” Jeg svarede, at det var en forkortelse for laughing out loud. “Nåååh,” svarede eleven. “Det vidste jeg godt. Jeg troede bare ikke, det var noget, gamle mennesker brugte.” 😱😱😱🤨🤨🤔🤔🤔

Akkeja, i dag findes der unge mennesker, der ikke ved, hvad LOL betyder 🧓🧓🧓🧓🧓

  • Share: