I min klasse vil eleverne – traditionen tro – være drillenisser for hinanden. Det er skægt og hyggeligt at trække lod om, hvem der skal være nisse for hvem. Men det ender tit i noget klyt, fx. når en elev trækker sig selv.

Fortvivl ikke: Der findes en løsning. Og løsningen findes online.

Namedrawing.com er en fiks hjemmeside, der hurtigt og nemt fordeler, hvem der skal være nisse for hvem. Det eneste svære ved den er faktisk, at den er lidt uoverskuelig, fordi der er så mange reklamer.

Trin 1: Indtast navne

Start med at indtaste navne på elever (eller kolleger) i boksen

Trin 2 

Tryk på “Then click here to generate you name list”

Trin 3: Vælg om listen skal være tilfældig eller med regler

Hvis din liste skal være helt tilfældig, trykker du “Do a random draw now”

Hvis der er elever, der ikke skal være nisser for hinanden – eller elever der skal, kan du scrolle lidt længere ned på denne side. Her kan du opstille regler for, hvem der skal være nisse for hvem, hvis du har behov for at styre det.

Tryk på “Now draw names based on these rules”

Trin 4: Listen er klar

Tag et skærmprint af listen eller kopier listen over i et document, så du kan huske, hvem der er nisse for hvem.

Jeg har i år givet mine elever besked via deres skole-gmail.

Så er det bare at gå i gang med nisserierne.

P.S. Jeg tænker, at siden også kunne være helt fiks, når der skal laves læringsmakkere.

  • Share: