Sociale medier kan være et fint sted at søge inspiration til at gøre undervisningen mere varieret.

En af dem, jeg følger på Instagram, er profilen skolebibliotekaren_lene. Lene Andersen er skolebibliotekar på Hadbjerg Skole ved Hadsten.

Opslagene er bygget op på samme måde hver gang. Et smukt billede af bogen med en tekst, hvor en bog anbefales – eller der advares imod den. Der skrives som regel også, hvilken aldersgruppe bogen passer til.

Billede fra Instagramprofilen skolebibliotekaren_lene

Lene Andersen har et dejligt skriftsprog, og hendes passion for bøger og læsning brænder i den grad igennem på telefonskærmen.

Når jeg læser Lene Andersens opslag får jeg masser af inspiration til bøger, jeg vil læse med min klasse, bøger, jeg vil anbefale til mine elever eller bøger, som jeg låner til den 12-årige fodbolddreng derhjemme.

Vi deler smag i litteratur, og jeg synes Lene ofte rammer plet med sine anmeldelser.

Billede fra Instagramprofilen skolebibliotekaren_lene


De varmeste anbefalinger herfra!


  • Share: