Du kender garanteret Ted Talks. De her underholdende, videoforelæsninger, der varer max. 18 minutter.

Men kender du også TedEd?

Både Ted Talks og TedEd har rod i samme non-profit-organisation, hvis formål er at sprede ideer og viden.

TedEd er målrettet til unge og uddannelse. På deres hjemmeside finder du en række fremragende korte animationsfilm om historiske begivenheder, det periodiske system, kost, filosofi. Ja, alt muligt spændende.

Fordelen ved TedEd er, at der er korte videoer om en masse undervisningsrelevant mellem himmel og jord. Ulempen er, at alt er på engelsk, så det er ikke velegnet til alle elever – desværre.

Man kan nøjes med bare at se videoen (og så kan man bare gå ind på TedEds Youtube-kanal).

Men går du ind på TedEds egen side, følger der flere undervisningsresurser med.

Når man har set filmen, kan man klikke på “Think”-sektionen. Her får du 5 multiple choicespørgsmål; men også 3 åbne spørgsmål.

Når du klikker på “Dig Deeper”, får du links til andre sider, hvor du kan læse mere om emnet.

Når du klikker på “Discussion”, kan du enten deltage i  eller overvære en diskussion om emnet. Jeg lover, at niveauet er højere end på Ekstrabladets “Nationen.”

TedEd bør være dit oplagte valg, hvis du har elever, der trænger til ekstra udfordringer. Her er TedEds Riddles ganske skønne. Prøv om du selv kan løse dem

 

 

 

  • Share: