På diverse fagportaler, litteraturpædagogiske fagbøger osv. ses der ofte opgaver af typen: “Skriv en SMS til Gurli fra Kajbent, som du føler dig sikker på, at hun ikke ville kunne lade være med at svare på. Brug fx programmet TextingStory, der kan downloades til din mobiltelefon.”

Texting Story er en genial app, men jeg synes, det er problematisk at bede eleverne om at downloade programmer til deres telefon. Hos os er telefonerne afleveret i løbet at skoledagen, og det bliver lidt bøvlet at indsamle dem igen efter brug.

I stedet bruger jeg en noget simplere løsning, Jeg har ganske enkelt en skabelon i Google Slides, eleverne kan skrive i. Så er der heller ikke problemer med at få uploadet elevernes historie til aflevering i fx. MinUddannelse. Det er ikke helt så fedt visuelt som Texting Story, men det er vel trods alt også den tekstnære læsning og fortolkning, der er i centrum.




Tag en kopi af SMS-skabelonen her
(du skal have en google-konto)


Skabelonen er lavet sådan, at opgaven også kan laves helt analogt. Hjælpetekserne i Google Slides forsvinder, hvis du printer siderne ud.


Skabelonen har jeg fundet her og tilpasset: https://docs.google.com/presentation/d/1X41FQhUKg0ggvlEwNHynuqmZM2YeQn3pO51RxN9UrDc/edit#slide=id.g1433da6aa3_0_1


Vil man gerne have det animerede udtryk som i texting story, kan man bruge siden Text Chat Animator, der også er gratis. Men den er online og kræver ikke login af nogen art. Og så er man stadig fri for at låse op for telefonerne.



  • Share: