Juleafslutning i 9. klasse 2021
På tirsdag er det årets sidste dag med online-undervisning – i politikersprog også kendt som “tidlig juleferie.”
Mine elever HAR lavet selfie-stafet, escape-room og så videre sidste år, så I år skal vi lave noget andet.
Mandag har vi en enkelt lektion tilbage i dansk. De skal holde fri i ferien, så opgaven skal løses på en lektion.
Inspireret af et fantastisk opslag i Engelsklærernes Lounge på Facebook, hvor der blev linket til denne side om julekrybber, skal de læse om, hvor julekrybben stammer fra.
Jeg har fundet en tekst på kristendom.dk, som jeg har lavet 19 selvrettende spørgsmål til.
Spørgsmål og tekst har jeg sat ind i Google Analyse, hvor det er superlet at lave selvrettende quizzer.
Tag din egen kopi af quiz og tekst her – du skal have en Google-konto.

OBS! Quizzen er rettet til. Der stilles spørgsmål til en thinglink i artiklen. Den vises desværre ikke på alle devices, så jeg har tilføjet dette link, da ikke alle mine elever kunne se den.
Resten af timen skal de så lave deres egen alternative julekrybbe. Denne skal de fotografere. Billedet skal uploades i MinUddannelse samme dag.

Når vi har stemt på bedste julekrybbe, spiller vi Kahoot eller Blooket om at koble julekrybbe til rette kreatør.
Når jeg så har læst en kort opbyggelig fortælling, ønsker vi hinanden glædelig jul – og så bliver det endelig rigtig juleferie.