Før påske havde vi flexuge på skolen. Ugens tema har været byen, og 7. årgang har arbejdet med undertemaet “Byens for- og bagside.”

Ugen har budt på både masser af teknologi og masser af ture ude af huset. Der har været tur med naturvejleder og besøg på vandværket. Eleverne har været på fotojagt i grupper, og de har haft lyrik-kursus og selv skrevet haikudigte til deres fotos. I andre timer har de arbejdet med spildesign og introduktion til TinkerCAD, hvor eleverne har skullet designe et spil og lave spørgsmål, der handler om deres by.

Jeg har fået lov at vise nogle eksempler på fotos, eleverne har taget.



I hovedtræk var opgaven:

  • Tag et billede, der viser for- eller bagsiden af byen
  • Skriv et digt, der passer til dit foto
  • Indtal dit digt
  • Indsæt lyd eller musik, der passer til digt og foto
  • Indsæt foto og lyd i et slideshow og aflever

Alle elevslides er så sat sammen til at fælles slideshow, der har kørt i loop, så slidesene skifter automatisk efter 30 sekunder. Den funktion har jeg tidligere skrevet om her.

Forberedelse på opgaven

Før eleverne er sendt ud på fotojagt har vi set på vejlensiske Henrik Elkjærs fotos af Vejle. Vi har talt om perspektiv og beskæring, om hvad motivet på billederne er, og om billederne viser for- eller bagsiden af Vejle.

Udover at han tager spændende billeder, skriver Henrik Elkjær også fine digte. Men til denne opgave var det billederne der var i fokus. Eleverne fik øjenene op for, at der bestemt også kan være meget skønhed i det, der egentlig er bagsiden af byen.



Fordi der er så mange trin i processen fra lyd til billede, fik eleverne en træningsopgave.

Jeg lavede en digital trin-for-trin-vejledning samtidig med, at jeg en tjekliste til print, så eleverne kunne holde øje med, hvor langt de var kommet.

Sideantallet i vejledningen står også på tjeklisten, så det er let af finde de forskellige punker.



Vejledningen er digital, fordi den indeholder GIFS. Oprindeligt var vejledningen lagt ind i MinUddannelse som en del af forløbet; men eleverne savnede sidetal.

Man bladrer i vejledningen ved at bruge piletasterne.




Du finder link til vejledningen her

Du kan tage kopi af tjeklisten her (du skal have en Google-konto)



Eleverne er så sendt på tur ud i byen i grupper. Alle elever har taget mange billeder, og det har været interessant at se, hvor forskellige billederne er blevet, selv om nogle har taget dem samme sted.

Til den endelige opgave er både vejledning og tjekliste forkortet den del.

Du finder link til vejldning til den endelige opgave her

Du tager kopi af tjeklisten til den endelige opgave her (du skal have en Google-konto)

Anvendelse i øvrige fag

Ovenstående opgave er lavet med et danskfagligt sigte. Men eleverne får nogle kulturteknikker, som er lette at overføre til andre fag. Jeg kan se mange aspekter i fremmedsprogsundervisningen, ligesom der er lagt en god grobund for mulige produkter til kulturfagsprøven.

  • Share: