Prøv Blooket, hvis din elever er trætte af Kahoot!
Der er masser af platforme til forskellige former for quiz-spil til undervisningen. Blooket er en relativ ny spiller på markedet.
Blooket fungerer ligesom de andre quizspil. Man laver – eller finder – et sæt multiple choice-spørgsmål til eleverne. Og de konkurrerer så om at få flest mulige rigtige svar.
Det, der gør Blooket anderledes, er, at man kan spille spillet i forskellige game modes.
Udover at man selv kommer foran, når man besvarer spørgsmål korrekt, kan man også vinde power-ups, så man kan genere modstandere.
Sådan laver du spørgsmål
Opret en bruger på Blooket.
På forsiden trykker du på “Create”
- Giv dit sæt en titel
- Lav en beskrivelse
- Vælg om sættet skal være kunne fremsøges eller være privat
- Vælg “Manual” som “Creation Method” (du kan også importere sæt fra Quizlet, men så byttes der rundt på spørgsmål og svar).
- Tryk på “Create your set”
Tryk på “Add question”
Tilføj spørgsmål, lav 4 svarmuligheder, marker det korrekte svar og tryk “Save”
Gentag til du har nok spørgsmål.
Du kan let indsætte billeder. Der er et udmærket arkiv med gratis billeder, men du kan også uploade dine egne.
Når du er færdig med at lave spørgsmål, trykker du på “Save set.”
Sådan spiller du
Tryk på “Host” på det sæt spørgsmål, du skal bruge:
Vælg game mode. Der er pt. 7 at vælge i mellem, men nogle game modes er der kun en begrænset tid alt efter sæson/årstid.
Tryk på “Host Game.”
Eleverne guides til blooket.com/play. Her skal de skrive kode og nickname ligesom på f.eks. Kahoot! Derudover skal eleverne vælge deres egen figur. Og selv i 8. klasse betyder det altså noget, om man bliver gris eller vaskebjørn.
Vær tydelig overfor dine elever: De skal IKKE logge ind på noget som helst. De skal blot vælge “Join a Game.”
Spillerne må vente til alle er logget ind.
Når alle er logget ind, starter man spillet.
Reglerne i de forskellige game modes, skal du egentlig ikke bekymre dig så meget om. Min erfaring er, at det finder eleverne lynhurtigt ud af.
Man skal ikke lade sig narre af, at det ser lidt barnligt ud. Store elever synes også, det er sjovt.
God fornøjelse med Blooket.