Krydsord der kan laves løses og online
Der findes masser af steder på nettet, hvor du eller dine elever kan lave krydsord kvit og frit.
Men det er altid noget med, at de skal printes ud. Det kan være fint nok, men for elever med læsevanskeligheder, kan det være besværligt at læse spørgsmålene på papir. Det er lettere for dem på en skærm.
Et andet problem er også, at det ikke altid passer med at krydsordet og spørgsmålene kan være på et stykke papir. Ja, det er et I-landsproblem. Men ikke desto mindre har det ofte været en kilde til irritation.
Jeg er faldet over siden Crosswords Lab, hvor man kan lave krydsord, der både laves og løses online.
Det er superlet.
- Gå til Crosswords Lab
- Giv din krydsord en titel
- Skriv svarordet og lav mellemrum. Herefter skriver du ledetråden i samme sætning
- Tryk på returtasten
- Fortsæt til du har skrevet alle svarord og ledetråde.
- Under tekstboksen er der et preview-vindue, så du kan se, hvordan din krydsord ser ud.
- Tryk “Save & Finish”
- Du kommer nu til side med den færdige krydsord
- Tryk “Share”
- Vælg “Focus Mode URL” og tryk på “Copy”-knappen
- Indsæt linket, hvor du skal bruge det.
Når man skal skrive i krydsordet, trykker man på det spørgsmål, man skal besvare. Det markeres med blåt i krydsogtværsen, hvor man skal skrive. Svarer man korrekt, får man et grønt flueben ud for spørgsmålet. Svarer man forkert, får man et rødt kryds.
Prøv selv en krydsord fra Crossword Lab. Tryk på linket og lave en krydsord om persongalleriet i Harry Potter (det er ikke en, jeg har lavet).
Du kan sagtens lave krydsord på dansk; men vær opmærksom på, at hjælpeteksten er på engelsk. I praksis er det ikke et problem for eleverne.
Tusind tak for at lægge dette værktøj ud; det vil mange givetvis få stor fornøjelse af, hvis de vil prøve kræfter med selv at lave krydsord. Hvis det interesserer nogen, kan man på http://www.krydsord.dk finde en masse krydsord – og også sudoku – i flere sværhedsgrader.