I forbindelse med et opslag om den redigerbare kalender, har en læser efterspurgt et redigerbart skoleskema.

Jeg har lavet et generisk et generisk skema, du kan tage en kopi af nedenfor, men jeg ved også, at man måske kan have specielle ønsker, hvor det så alligevel ikke passer. Derfor finder du under skemaet også en vejledning i, hvordan du selv kan lave et skema.

Hvis du har en google-konto,
kan du tage en kopi af dette skema



Opret skema

I Google Docs hedder et skema en tabel.

  1. Vælg “Indsæt”
  2. Før musen 6 felter hen (så er der plads til en kolonne med tider og en kolonne for hver ugedag)
  3. Før musen 7 felter ned (så er der plads til overskrifter og 6 daglige lektioner)



Skriv tekst i skemaet

  1. Udfyld skemaet med ringetider, ugedage og fag
  2. Marker overskriften og lav den til fed skrift.



Juster kolonnebredden

Jeg kan godt lide, at ringetiderne fylder lidt mindre end fagene.

  1. Marker første kolonne
  2. Lav skriftsstørrelsen mindre
  3. Med musen klikkes på højre side af kolonnen. Hold fortsat musen nede
  4. Hiv fat i højre side og træk den mod venstre, så kolonnnen bliver mindre
  5. Når kolonnebredden er fin, slippes musen.



Kolonnen med mandag er nu breddere end de andre ugedage. De skal have samme bredde.

  1. Marker kolonnerne med ugedage
  2. Højreklik og vælg “Fordel kolonner”






Indsæt flere rækker

Der kan være bruge for flere rækker, hvis skoledagen er længere end i dette skema. Eller det kan være, at man gerne vil have, at pauserne også vises på skemaet.

  1. Placer musen, hvor rækken skal indsættes
  2. Højreklik med musen
  3. Vælg “Indsæt række under/over”

Hvis du skal slette en række, højreklikker du, hvor rækken skal fjernes og vælger “slet række.”




Skift baggrundsfarve på felter

Nogle gange vil man gerne have, at felterne i skemaet har forskellige farver. F.eks. hvis fagene på skemaet skal have hver deres farve. Hos os har fagene i skemaet samme farve som fagene i MinUddannelse.

  1. Stil dig i det felt, der skal skifte farve
  2. Vælg baggrundsfarve i menuen
  3. Vælg din farve


Når du fører musen henover farven, får du et farvenavn. Hvis du vælger en farve med mange nuancer, kan det være fint at vide, om man har valgt lyseblå 1 eller lyseblå 2.



Lav Google Docs til PDF

Hvis skemaet skal sendes ud på Aula, kan det være en god ide at lave det om til PDF. Når man sender noget ud på PDF, kan alle åbne det. Det er ikke altid tilfældet, hvis man sender ud i Google Docs eller Word.

  1. Vælg “Fil”
  2. Vælg “Download”
  3. Vælg “PDF-dokument (.pdf)
  4. Du finder nu dit dokument, hvor du plejer at finde dine downloads.


  • Share: