I 7. klasse har vi arbejdet med filmanalyse. En del af arbejdet gik ud på, at eleverne skulle finde eksempler på på filmtekniske virkemidler.

Filmcentralens hjemmeside kan man lave og gemme korte skærmoptagelser af den film, man arbejder med.

Min oplevelse var desværre bare, at det er tungt og besværligt at arbejde med for eleverne; og de ender med at bruge mere tid på optageteknik end på det danskfaglige arbejde.

Og selv for de, hvor det lykkedes at få lavet optagelser, drillede teknikken igen, da de skulle præsentere foran klassen. Så står eleverne og fedter rundt foran klassekammeraterne, hvis koncentration ryger.

Jeg introducerede derfor min klasse for hjemmesiden Screencapture.com

Her kan man online og uden login lave korte skærmoptagelser, der kan downloades og indsættes i Google Slides på ganske kort tid.

  1. Find det filmklip, der skal bruges og paus filmen.
  2. Åbn en ny fane og gå til screencapture.com.
  3. Sæt flueben ved “Sound”, så der optages skærmlyd (hvis det er vigtigt)
  4. Undgå flueben ved “Microphone” og “Webcam” (medmindre det skal bruges).
  5. Tryk på “Start recording” og vælg det faneblad, hvor filmklippet er.
  6. Når optagelsen skal stoppe, går man til fanebladet med screencapture.com og trykker “Stop recording”
  7. Vælg “Download.”



Skal filmklippet indsættes i Google Slides, skal det først uploades til drev.

Gå ind på Google Drev og tryk på +Ny-knappen i øverste venstre hjørne


Herefter vælger du Filupload op uploader filmen.


Når filmen er uploadet åbner du dit slideshow.

  1. Vælg “Indsæt.”
  2. Vælg “Video.”
  3. Vælg “Google drev.”
  4. Vælg “Seneste.”
  5. Klik på den film, der skal indsættes og vælg “Indsæt”

    Filmen kan nu afspilles i Google Slides.


En af de etiske og juridiske overvejelser ved at bruge siden er selvfølgelig, om man lærer eleverne noget ulovligt ved disse skærmoptagelser.

Mine elever får kun lov at bruge dem på sider, de kan tilgå via deres unilogin. De optagelser, de kan lave, er ikke i supergod billedkvalitet, og der er et stort fedt vandmærke på alle optagelser.


Men selvfølgelig skal man tage en snak med eleverne om, at skærmoptagelserne ikke må deles, at de kun er til skolebrug – og hvad konsekvenserne er, hvis man piratkopierer film og lignende.


Man kan også lave skærmoptagelser via SkoleTubes Wevideo, men så kommer skærmlyden ikke med.

De fleste elever kan dog sagtens lave skærmoptagelser på deres eget device, men som lærer er det besværligt, hvis man skal have styr på forskellige modeller og versioner af devices. Har eleverne en chromebook er det dog virkeligt let at lave skærmoptagelser.

  • Share: