Lad eleverne tjekke deres forståelse, mens de ser en video. Videoquizzer er geniale til sprogundervisningen.

Du kan se et meget simpelt eksempel her

 

Find en video på youtube, tilføj spørgsmål, og eleverne får respons på forståelsen med det samme. De kan også se dele af videoen igen, hvis de ikke lige fik svaret i første omgang.

Jeg vil præsentere gratisprogrammet Edpuzzle

Når du har oprettet en konto, bliver du spurgt, om du vil tilføje en klasse. Det kan der være mange fordele ved, men hvis ikke din arbejdsgiver har en databehandleraftale med Edpuzzle, skal du springe den del over.

Programmet er nu bestemt brugbart alligevel.

Trin 1 – opret et rum til dine videoer

Når du logger ind på Edpuzzle, bliver du altid spurgt, om du vil tilføje elever. Det vil du ikke, så du trykker på “later”

 

I stedet trykker du “Add new class”

Du giver klassen en navn og trykker “Add”.

(Det her trin skal du over, før du kan tilføje en video)

Trin 2 – Find den video, du vil arbejde med

Du trykker på den knap, hvor der står “content” på forsiden

Herefter finder du youtube på listen over “Popular channels” i menuen i venstre side.

Skriv adressen på youtubefilmen i søgefeltet

Før musen henover den ønskede video og tryk på “edit”

Trin 3 – Rediger videoens længde (kan springes over)

Hvis du ikke vil bruge videoen i sin fulde længde, kan du sagtens beskære den.

Du vælger “crop video” og trækker i de røde håndtag under filmen

 

Trin 4 – Tilføj voiceover til videoen (kan springes over)

Det er ret let tilføje sin egen tale til videoen.

Du vælger voiceoverknappen, trykker på den blå mikrofon og så taler du.

Det er dog enten eller med det der voiceover, da du skal tale i hele videoens længde.

 

 

Trin 5 – Tilføj mundtlige kommentarer til dine elever (kan springes over)

Hvis du ikke har lyst til at din stemme skal lyde på hele videoen, men du gerne vil tilføje en besked til dine elever, skal du i stedet vælge “Audio Notes.”

Så stopper videoen, mens din besked afspilles, hvorefter afspilningen fortsættes.

Du vælger “Audio Notes” og flytter den orange mikrofon der hen i filmen, hvor din kommentar skal være.

 

Trin 6 – Tilføj spørgsmål til videoen

Gå ind i Quizzes. Det grønne spørgsmålstegn under videoen markerer, hvor dit spørgsmål skal være i videoen.

Tryk på det grønne spørgsmålstegn.

Du kan nu vælge mellem tre typer spørgsmål.

Det ene er et “open end question” – altså et åbent spørgsmål, hvor der ikke er et specifikt svar

Den næste er multiple choice-spørgsmål – Her er rigtige og forkerte svar, så her skal du angive, hvad der er det korrekte svar.

Den sidste mulighed er “comment”, hvor du indsætter en skriftlig kommentar, og hvor eleverne ikke skal besvare et spørgsmål.

 

 

Trin 7 – Gem din video

Tryk på “Save” og “Finish”

I stedet for at vælge “Assign to class”, vælger jeg “Puclic links”

Jeg får nu et link, jeg kan kopiere og dele – fx i MinUddannelse. Og det er faktisk det.

 

  • Share: