Dilemmalege
Would you rather er en dilemmaleg, hvor man skal vælge mellem 2 scenarier. Det er fint til underholdning og diskussion i klassen.
Det kan bruges til (let bevægelse), hvor man skal stille sig i hver sit hjørne af lokalet alt efter, hvilket af scenarierne, man hælder mest til. Når valget er truffet, kan eleverne argumentere for, hvorfor man har valgt, som man har gjort.
Spillet er superfint til sprogundervisningen, hvor der trænes forståelse og argumentation. Der findes masser af sider på engelsk, hvor man kan finde dilemmaer, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken selv.
Hvis du googler “Would you rather questions for teens/children”, dukker der masser af sider op. Jeg vil foreslå, at du tilføjer ordet “generator” i dit søgefelt. Når søger en generator, får du en side, hvor du kan klikke spørgsmålene frem – så er du fri for at lave slides osv.
En fin generator finder du på siden https://randomwordgenerator.com/would-you-rather-question.php, hvor du kan klikke dig frem til dilemmaerne.
Ulempen ved siden er dog, at der er mange reklamer på den.
Lidt færre reklamer er der på https://icebreakerquestions.info/would-you-rather-generator/
På dansk
I Facebookgruppen “For os der underviser i overbygningen” så jeg forleden et opslag fra Morten Thomsen. Han har lavet en dansk hjemmeside med “Hvad vil du helst”-dilemmaer. I skrivende stund er der over 700 dilemmaer at vælge i mellem.
Den er noget mindre rodet end mange engelsksprogede hjemmesider, så visuelt fungerer den supergodt også til at vise på stor skærm i klassen.
I det hele taget er der mange gode ting på Morten Thomsen hjemmeside mt91.dk/, hvor du finder supplerende materiale til flere fag. Du kan også følge Morten Thomsen på Facebook