Hvis du har ordblinde elever, kender du måske Appwriters PDF-fremviser, hvor man kan OCR-skanne PDF-filer, så de bliver læsbare med Appwriter? Man kan også skrive dokumenterne, men så er det nærmest også det, den kan.

Jeg har i årevis været frustreret over, at eleverne ikke har haft adgang til at program, hvor de fx. kunne laver overstregninger i PDF’er samtidig med, at de kunne benytte deres læse- og skriveteknologi.

Jeg er godt klar over, at der er programmer på markedet der kan det ønskede, men der har også været problemer i forhold til GDPR osv.

Nu er mine ærgelser i den forbindelse heldigvis ovre. Programmet OrbitNote er blevet en del af Appwriter. Og det kan mange af de ting, jeg har savnet på mine elevers vegne. Alle mine udskolingselever præsenteres for Orbitnote. Med ordblinde elever går jeg lidt mere i dybden.

Hos os har vi dog kun basisfunktionerne, så vær opmærksom på hvad din skole har købt.

Hvor finder jeg Orbitnote?


Du finder programmet under Appwriter-menuen, og du logger ind med UNI-login.




Samtidig med at notatfunktionerne er tilstede, kan eleven stadig bruge de appwriterfunktioner, de kender fra deres hverdag.






Importer dokument

Når programmet åbnes, kan du vælge, hvordan du importerer en PDF-fil. Du kan uploade en PDF fra dit device eller fra Google drev.

Ellers er det ganske simpelt: Tryk på “Træk og slip en PDF her” for at uploade et dokumen til programmet.



Skriv i teksten

Som det kendes fra Appwriters almnindelige PDF-fremviser, kan man skrive i teksten.

Her trykker man på tekst-ikonet og skriver i tekstboksen i dokumentet.



Det er let at flytte rundt på teksboksen, så den står det rigtige sted.



Overstreg tekst

ObitNote har indbygget overstregningfunktion. Du kan markere tekst med indbygget highlighter-tusch, der findes i farverne blå, pink, gul og grøn.



Du markerer teksten med musen og finder overstregningstuschen i topmenuen. Klik på ikonet og vælg farve.



Fortryder du en overstregning, markerer du blot en del af det highlightede og trykker på kosten i undermenuen til overstregningsfunktionen.





Saml tekst fra overstregninger i eget dokument

Når man har læst dokumentet færdigt, har Orbitnote funktionen “saml highlights” i menulinjen.



Når du trykker på knappen, kan du vælge, om highligts skal samles efter farvekode (farve) eller efter rækkefølge i teksten (position). Herefter åbnes et dokument, hvor al tekst, der er overstreget er samlet. Voila! Du har noter! Der skal måske arbejdes lidt på formateringen; men essensen af teksten kan du finde her.



Indsæt figurer i teksten (findes ikke i basisversionen)

Du kan også vælge at indsætte enten cirkler eller firkanter i din tekst, hvis der er noget, der skal fremhæves eller blokeres.

Dine figurerer kan være farvede, men så er de ikke transparente. Her skal du vælge fyldfarve fra, så det kun er kanten af figuren, du kan se. Du kan også ændre kantfarven, hvis du ønsker det.



Fortryder du en figur, fjerner du den blot med viskelæderet.



Brug Appwriters ordbog til forståelse af svære ord

Når elever læser fagtekster, vil der ofte være svære ord undervejs i teksten. Her kan man jo benytte den ordbog, der er indbygget i Appwriter til at få forklaret ordene.

Marker ordet og klik på Appwriters ordbog.



Vidste du i øvrigt, du kan billedgoogle direkte fra ordbogsopslag i Appwriter? Det er en smart funktion, da billeder af ord nogle gange øger forståelsen (også i fremmedsprog). Vær dog opmærksom på, at funktionen ikke kan bruges i en eksamenssituation.

Frihåndstegning (findes ikke i basisversionen)

Der er også muliged for at lave små tegninger i programmet. Her vælger man fyldepensikonet, vælger farve og stregtykkelse – og så går man i gang.




Gem dokumentet

Når dokumentet skal gemmes, skal du trykke på downloadknappen.


Uanset om du har uploadet dokumentet fra dit device, eller om du har hentet det på drev, gemmes det ved download. Her har PDF-fremviseren i Appwriter den fordel, at dokumentet gemmes, hvor du har hentet det.



Hvis dokumentet skal gemmes på drev, skal man uploade det til drev.

Her går man ind på drev og stiller sig i den aktuelle undermappe. Tryk på “+Ny” og vælg “Filupload” og vælg den relevante fil.



Når programmet driller

Jeg oplever i perioder, at programmet driller. Det skyldes, at pop up-vinduer blokeres. Det skal du give tilladelse til. Hvordan man gør det kan afhænge af, hvordan din kommune administrerer programmet. Hos os gør man således:

  • I adressefeltet klikker du på de 2 linjer ved siden af URL’en.


  • Herefter vælger du “Webindstilinger”
  • Find punktet “Pop up-vinduer og omdirigeringer”
  • Vælg “Tillad” i stedet for “Bloker”
  • Gå tilbage til Orbitnote og login som vanligt.




Hvornår vælges Orbitnote, og hvornår vælges Appwriters PDF-fremviser?

Orbitnote er overlegen, når det kommer til at lave digitale noter. Her kan PDF-fremviseren ikke være med.

Til gengæld er PDF-fremviseren stadig den bedste til OCR-skanning. Dels gemmer den dokumentet, hvor man har hentet det. Og dels tilføjes et “-ocr” til filnavnet, så det er let at kende forskellige versioner af dokumentet. Men jeg har flere gange oplevet, at Orbitnote er kommet til kort, hvis teksten f.eks. ligger ned (tænk indskannet bog). Her vender PDR-fremviseren af sig selv dokumentet, mens Orbitnote ikke altid kan OCR-skanne.

Dokumenter fra Prøvebanken med skrivbare felter fungerer klart bedre i PDF-fremviseren end i Orbitnote, hvor de skrivbare felter forsvandt, da jeg testede. Så skal eleverne indsætte en tekstboks for hvert ord, de skriver. Det bliver for bøvlet.

  • Share: