Kender du det? En elev har klaret en prøve langt bedre end sædvanligt, og du ved bare, et eleven må have snydt.

Du googler uddrag af teksten, du søger på de sædvanlige snyde-sider, og du tager en samtale med eleven, der benægter alt

Du VED, at eleven sidder og lyver dig lige op i dit åbne ansigt, men du kan intet bevise.

Suk!

Også dette efterårs terminsprøver har efterladt undertegnede og kolleger i ærgelse over, at det er så let at snyde.

Selvfølgelig laver eleverne et andet resultat, når de skal lave en ny opgave, hvor man så bruger sin kostbare tid på nidkært at vogte dem. Men er det ærligt talt det, vi skal bruge vores sparsomme forberedelsestid på?

Suk! Suk!

En kollega gjorde mig i tirsdags opmærksom på en ny måde at snyde på. Jeg kender jo godt Google Translate, og jeg ved også, at jeg har elever, der er dumme nok til at bruge det. Men det er bare meget tydeligt, at man snyder i Translate, da det ændrer skærmbilledet totalt. Eleverne løber en stor risiko i en prøvesituation.

Min kollegas elev havde dog ikke brugt translate. H*n havde brugt en funktion i Google Docs, der hedder “oversæt dokument.”

Funktionen ligger under værktøjer.

Både min kollega og jeg, var meget overraskede. Funktionen “antal ord” bruges ofte i sprogfagene, da der er jo er krav om dette i forhold den skriftlige opgave i både engelsk og tysk.

“Indtaling” bruges som hjælpemiddel af ordblinde elever.

Vi er ret velbevandrede i funktionerne, men alligevel havde vi aldrig set, hvad denne funktion kunne.

Prøv lige selv at skrive en tekst på dansk og se, hvad der sker, når du bruger funktionen!

Suk! Suk! Suk!

For den rene er alting rent

Vi blev enige om, at det måtte være en ny funktion,  vi blot ikke havde opdaget. Men en hurtig søgning viste os, at der er YouTube-tutorials fra både 2012 og 2013 om denne funktion.

Vi gik til mere IT-kyndige folk, der heller aldrig havde hørt om funktionen før.

Vi har simpelthen været for dumme, fordi vi ikke har set funktionen før. Den har været lige før øjnene af os, og vi har ikke overvejet, hvad den kunne, for vi bruger jo ikke den slags selv.

Men vores elever har opdaget funktionen.

De adspurgte IT-folk mente dog, at  man nok kunne se i dokumentets versionshistorik, hvis funktionen er brugt.

De har desværre ikke ret. Det kan man ikke nødvendigvis.

Man kan se i browserhistorikken, hvis eleven har brugt funktionen. Men det er en fattig trøst, for det tager under 10 sekunder at fjerne ulovlige sider fra browserhistorikken.

Der skal en meget skarp prøvevagt til at opdage, hvis eleverne snyder. Der skal nærmest  være en vagt pr. elev, der på intet tidspunkt under en prøve må fjerne blikket fra elevens skærm.

Det ved vi jo godt ikke kommer til at ske i virkeligheden.

Kan vi så ikke bare bede Google om at fjerne funktionen

En kommunal IT-mand er pt. på opgaven for at se, om funktionen kan slås fra. Det er vores håb, at det lykkes ham. Det vil være langt det letteste.

Når jeg har kigget på amerikanske supportsider for Google Education, ser det nemlig ikke umiddelbart ud til, at Google har til sinds at fjerne funktionen.

Det kommer næppe til at ske i Danmark, og det kommer slet ikke til at ske bare i en lille jysk landkommune.

Bare rolig, der er en cliff-hanger!

Jeg har haft et par søvnløse nætter over denne opdagelse. Det rammer mig hårdt på min retfærdighedssans, at eleverne snyder, og at jeg intet kan gøre, fordi jeg ikke kan bevise det.

Heldigvis viste en anden kollega mig en løsning, hun havde set i tysklærerkonferencen på facebook. Jeg fik min nattesøvn tilbage.

Løsningen kommer i næste blogindlæg. Lov mig, at du læser med!