Lodtrækningsspørgsmål til engelskprøven
Når jeg laver prøvespørgsmål til eksamen i engelsk, bruger jeg en fast skabelon, ligesom jeg gør til udtræk af fordybelsesområder i dansk og prøveoplæg til udtræksprøven i kulturfag.
I engelsk er skabelonen bygget op på følgende måde:
Jeg mødte for nylig en kollega fra en anden skole, der brugte min skabelon til kulturfagsprøven til sprogprøven, men han havde lidt svært ved at få billederne til at passe. Jeg har derfor lavet en ny skabelon til engelsk, som du kan tage kopi af nedenfor. Det særlige ved denne skabelon er, at billederne beskæres automatisk, når du bruger “udskift billede”-funktionen.
Start med at slette ordet “Årstal” og skriv tallet i stedet.
I øverste venstre hjørne højreklikker du på den grønne boks. Vælg “Udskift billede” og upload skolens logo. Hvis I ikke har et logo, sletter du bare boksen.
I den øverste boks skriver du temaet for spørgsmålet. Jeg skriver altid bogstavet Q bagefter efterfulgt af et nummer. Q er en forkortelse for question og nummeret markerer, hvilket nummer spørgsmålet er – mere herom til oversigten til over spørgsmål.
Under punktet “We have worked on” skriver jeg de opgivelser, der hører til temaet. Hvis eleven går i stå under samtalen, er det en hjælp, at man kan tale om konkrete tekstopgivelser.
Jeg indsætter nu 4 billeder, der relaterer sig til opgivelserne. Igen er det en støtte til nervøse elever, at man kan pege på et billede og spørge ind til, hvad billedet viser.
Som med logoet højreklikker jeg på en boks og vælger udskift billede. Det billede, du sætter ind i stedet for boksen tilpasses automatisk til form og størrelse. I nedenstående downloader jeg et aflangt billede, men når det indsættes, bliver det kvadratisk.
Man kan også søge på nettet inde i dokumentet eller indsætte et billedes webadresse, så man er fri for at downloade.
Jeg kopierer herefter slidet, så jeg har 10 ens slides. Jeg ændrer tallet efter Q’et, så jeg har et slide med Q1, Q2, Q3 osv. op til Q10.
Først nu indsætter jeg spørgsmålet i slidet. Et spørgsmål til hvert slide.
På “Engelsklærernes lounge” på Facebook kan du finde en beregner, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor mange spørgsmål, du skal have til hvert tema. Det kan jeg ikke finde ud af. Jeg laver 10 spørgsmål til hvert tema. De må gå igen to gange. Der plejer at være rigeligt.
Spørgsmålene skriver jeg ind i et oversigtsskema, hvor spørgsmålnummeret står til venstre og temaet står foroven. Oversigten sendes til censor.
Jeg har lavet et oversigtsskema til dig, som du kan tage en kopi af.
Til selve prøven lægger jeg spørgsmålene til hvert topic med bagsiden opad på hver deres bord.
På et andet bord har jeg 3-5 kort i pap, hvorpå jeg skriver temaerne til opgivelserne. Jeg fjerner det tema, som eleven har lavet outline til.
Herefter vender jeg kortene om, og eleven kan nu trække lod. Når emnet er på plads, kan eleven så gå hen til bordet med lodtrækningsspørgsmålene, hvorefter anden del af prøven kan starte.
Husk at eleverne gerne må lave deres outline som en præsentation – det kan være en stor hjælp for mange elever, at der er rig mulighed for at indsætte billeder, der understøtter præstationen.
Hej, jeg vil rigtig gerne lave en kopi af din skabelon til engelsk prøvespørgsmål, da jeg synes, den ser super fin ud, men jeg kan ikke få lov at lave en kopi, da den siger, jeg ikke har adgang.
Jeg har en Google konto, da vi på mit job også anvender Google, så jeg ved umiddelbart ikke, hvad problemet skyldes – har lavet kopier af nogle af dine andre skabeloner, og det er gået helt fint.
Kan du hjælpe?
På forhånd tak!
Mvh
Anja Sortkjær
Prøv nu 😊
Åh, det er mig, der er fjollet. Det virker nu. Tusind tak!
Kh Anja