Overspringshandlinger i en corona-tid
Min 9. klasse skal have en form for årsprøve i dansk. Hvordan den konkret skal foregå venter jeg dog lige med at planlægge, til jeg ved, hvordan verden ser ud efter 10. maj.
I ventetiden har jeg lavet et forløb til dem om overspringshandlinger.
Forløbet er bygget op som et hyperdoc i Google Slides. Et hyperdoc er et digitalt dokument, hvor alle komponenterne i et forløb er pakket sammen i et centralt dokument. Eleverne skal altså ikke veksle mellem flere forskellige platforme. Alt hvad de skal bruge af litteratur og film er som links i dokumentet. Læs om hyperdocs her (på engelsk).
Hyperdocs er som udgangspunkt bygget op efter stadierne:
- Væk elevens nysgerrighed
- Lad eleven gå på opdagelse i emnet
- Lad eleven forklare
- Lad eleven anvende det lærte
- Lad eleven dele det lærte
- Lad eleven reflektere over det lærte
Jeg øver mig i at lave det perfekte hyperdoc. Og jeg er stadig på vej.
I princippet kan et hyperdoc lige så godt være et tekstdokument. Min oplevelse er bare, at det er let at dele opgaver op i del-elementer i Google Slides. Noget som elever med overbliksvanskeligheder har stor glæde af. Det har jeg skrevet om her.
I forløbet kommer eleverne omkring en række digitale færdigheder. De skal
- lave gifs
- downloade slide som JPEG-fil (billedfil)
- Kopiere dele af et sæt slides
- Lytte til lydfiler i Google slides
- Arbejde med guidede noter i Google Docs
- Arbejde i Slides som hyperdoc i stedet for at bruge det som præsentationsredskab.
Som afslutning af forløbet skal der laves et danskfagligt produkt efter eget valg.
Forløbet
Start med at oprette en mappe, der hedder “Overspringshandlinger” på Google drev. Tag derefter en kopi af forløbet nedenfor og flyt den til mappen.
Selve forløbet finder du her, hvor du kan tage en kopi af det
Nogle lærere har oplevet begrænsninger på, hvor mange gange om dagen en lydfil kan afspilles på Google drev. For at problemet ikke skal opstå her, har jeg fjernet lydfilerne fra den tilgængelige version.
Du skal altså selv downloade lydfilerne og indsætte dem i drev – se her hvordan du indsætter lydfiler i Google slides.
- Download og indsæt denne lydfil (intro) i slide 25
- Download og indsæt denne lydfil (sektion 1) i slide 28
- Download og indsæt denne lydfil (sektion 2) i slide 32
- Indsæt denne lydfil (sektion 3) i slide 35
Jeg har lavet en lille video (3 minutter), der forklarer ovenstående trin-for-trin (lyden er skrækkelig i starten – Hold ud! Den bliver bedre).
Jeg vil i øvrigt anbefale, at du laver din egen GIF med dine overspringshandlinger i slide 15. Dels fordi dine elever bedre kan relatere til dig end en fremmed dame. Dels fordi fordi det er sjovt at lave GIFs.
Er du lærer i Hedensted Kommune, kan du finde hele forløbet inde på MinUddannelse.
Copydan
Jeg har indberettet følgende kilder til Copydan. Kopierer du mit forløb, kan du jo bare copy/paste kildelisten
- Roskilde Bibliotekerne. (2018, 7. maj). Mick Øgendahl og de store forfattere – overspringshandlinger [Video]. Youtube. https://youtu.be/tlvFveSKHDE
- Fokus på VØL-Modellen: Notatteknikker. (s.d.). Undervis.dk. Lokaliseret den 3.maj 2020 på https://www.undervis.dk/vl-modellen
- Bech-Jessen, F.. (2018, 14. maj). Hvorfor du sikkert kommer til at lave en overspringshandling i dag: Og hvorfor det faktisk (nogle gange) er en god ting. Zetland. https://www.zetland.dk/historie/sOKVgkwY-aejvLmQG-5f16d
- Münster, M. (Producer) & Münster, M.. (Vært). (2019, 4. november). DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL AT UNDGÅ OVERSPRINGSHANDLINGER [Audiopodcast]. Morten Münster. https://mortenmunster.com/podcast-den-ultimative-guide-til-at-undgaa-overspringshandlinger-lazy-edition/
- Münster, Morten. (s.d.). Den ultimative guide til at undgå overspringshandlinger. mortenmunster.com. Lokaliseret den 2.maj 2020 på https://mortenmunster.com/den-ultimative-guide-til-at-undgaa-overspringshandlinger
Ikoner i forløbet er fra nounproject.com