Tæl normalsider i regneark
Når der skal lave tekstopgivelser til fag som dansk eller engelsk, er der både en øvre og en nedre grænse for antallet af normalsider.
Jeg sætter altid de sider, der skal tælles ind et regneark. Jeg sætter alle tekster, der er i spil ind i regnearket – også selv om normalsideantallet langt overstiger grænsen.
Når jeg så sammen med mine elever skal udvælge tekster, sætter jeg regnearket på smartboardet, og vi kan så sammen se i realtid, hvordan status er, når vi vælger tekster til og fra.
Jeg foreslog denne metode til en kollega, men hun var ikke helt vant til regneark, selv om hun er væsentligt yngre end mig.
Jeg har derfor lavet et meget simpelt regneark, der automatisk tæller sider sammen, så alle kan være med.
Du skal have en Google-konto for at kunne tage en kopi af regnearket.
Sådan virker det
Du indsætter titlen på teksten i den første kolonne og normalsiderne i kolonne 2. Hvis du er i tvivl om antallet af normalsider, kan du læse her, hvordan Google Docs kan hjælpe dig.
Siderne tælles automtisk sammenn i bunden af tabellen.
Det smarte er nu, at når du fjerner en tekst, så reguleres beregningen helt automatisk.
I det viste eksempel fjerner jeg teksten “Hosekræmmeren”, fordi den ganske enkelt er for lang, og jeg vil så have plads til en del andre kortere tekster i sted.
Indsæt flere rækker
I mit simple regneark har jeg indsat plads til 30 tekster, da udgangspunktet her kun er de tekster, der skal tælles sider for. Æstetiske tekster tælles ikke med her.
Hvis du har brug for flere rækker, gør du således:
1. Stil dig på næstsidste række i regneark
2. Højreklik og vælg “Indsæt 1 række over.”
3. Indsæt tekst og normalsider
4. Regnearket regner automatisk det nye normalsideantal ud.
Fjern rækker
Har du tomme rækker i regnearket efter fjernelse af tekster, kan du i princippet blot lade dem stå. Men generer de dig, er det lette at fjerne.
1. Stil dig i den række, du vil fjerne
2. Højreklik og vælg “Slet række.”
I virkeligheden sætter jeg alle teksttyper ind i regnearket, så jeg har dem samlet et sted, ligesom jeg har flere kolonner, så jeg bruger skemaet til tekstopgivelser. Men er man uvant med brug af regneark, er dette et godt sted at starte, så kan man altid bygge på senere, hvis man får lyst.
Hej
Det er jo lige det værktøj jeg har brug for, men linket virker desværre ikke. Når jeg klikker på “Lav en kopi” opstår der en fejl – kan det fikses?
Mvh Rikke
Hej Rikke
Har du en google-konto?
Vil du sende mig et skærmbillede af den fejl, der opstår til bloggenomitogundervisning@gmail.com?
Lise