Karikaturkrisen
Året sidste forløb i kristendomsundervisningen i 9. klasse er et forløb om Muhammedkrisen. Forløbet kan i høj grad gøres tværfagligt med særligt historie og også samfundsfag.
Omdrejningspunktet i forløbet er en podcast-serie i 4 afsnit fra DR-Lyd-serien Bakspejl. Bakspejl er en historiepodcast, hvor man ser på historiske begivenheder i med nutidens briller og med bagklogskabens klare lys.
I den aktuelle serie medvirker både Ahmed Akkari og Flemming Rose, og det gør fortællingen både autentisk og vedkommende.
Ulempen er dog, at serien henvender sig mere til voksne end til teenagere. Derfor er der ord og begreber, eleverne skal have på plads, før de lytter til de enkelte afsnit. Der er ganske enkelt noget for-forståelse, der skal være på plads – ligesom når elever skal læse en svær tekst.
Fordelen ved podcast-formatet er dog, at eleverne er stillet mere lige, da også læsesvage elever kan være med her. Ja, de kan endda have et lille forspring, hvis de er vant til at lytte til lydbøger og bruge oplæsningsprogrammer.
Til hvert afsnit er der derfor lavet “Før du lytter”-opgaver. Der er også lavet “Mens du lytter”-opgaverne, så eleverne skal lytte aktivt til afsnittene. Der lægges op til, at eleverne sætter podcasten på pause, mens de nedskriver svar til “Mens du lytter”-opgaverne. Igen er det teknikker vi kender fra den faglige læsning, der sættes i spil. Formålet med at lytte til podcasten skal være tydeligt for eleverne, ligesom læseformålet også skal være det for en fagtekst på papir eller skærm.
Herefter er der fælles opsamling og samtale i klassen.
Mellem de enkelte afsnit er lagt en repetitionsøvelse, så stoffet bliver genbesøgt.
Forløbet indledes dog med en explainder video fra DR om Israel-Palæstinakonflikten. Til videoen er der lavet videoquiz i Skoletubes H5P.
Forløbet afsluttes med fælles diskussion og quiz eleverne selv har lavet i Gimkit Kit Collab.
Du finder forslag til lektionsplan her
I forløbet vises Muhammedtegningerne slet ikke. Men jeg synes faktisk, at opfattelsen af tegningerne alligevel forklares fint i programmerne.