Vi mennesker glemmer hurtigt, hvad vi har lært, hvis ikke vi bruger eller genbesøger stoffet flere gange. Til gengæld ved vi også, at gentagelser gør, at vi husker bedre.

En lille hurtig øvelse, jeg nogle gange laver med mine elever, går ud på at tømme hjernens harddisk med noget, vi lærte i går, i sidste uge eller sidste måned. Når først eleverne har lært metoden, behøver det ikke at tage mere end nogle få minutter. Og øvelsen kan bruges i alle fag.

Eleverne få 1-2 minutter til at skrive, hvad de kan huske om et givent emne i et slidesæt. I nedenstående eksempel er det, hvad man umiddelbart kan huske om den kolde krig:


Når tiden er gået, rykker man videre til slide 2. Her vælger man et emne fra slide 1, som man går i dybden med.

Igen er metoden den samme: Man skriver stikord i sekskanterne i 1-2 minutter.


Man kan vælge at slutte øvelsen her – eller man man vælge at eleverne i makkerpar fortæller hinanden, hvad de har skrevet om på slide 2. Igen skal det ikke vare længere end 1-2 minutter.

Du kan tage en kopi af slidesættet her (kræver en Google-konto)

Sådan gør du

  1. Tag din egen kopi ovenfor.
  2. Del sættet med dine elever f.eks. via MinUdannelse.
  3. Bed eleverne om at ændre overskriften, så den passer til emnet.
  4. Bed eleverne om at ændre størrelsen på slidet til 100% (så de kan se sekskanterne). Husk at trykke Esc.
  5. Eleverne får 2 minutter til første slide. Når de er trænede i øvelsen, kan tiden reduceres.
  6. Man trækker en sekskant fra siden ind på slidet. Dobbelt-klik på sekskanten og skriv.
  7. Fortsæt til tiden er gået.
  8. Herefter går man videre til andet slide, hvor man fordyber sig i et af emner fra første slide. Afsæt igen 2 minutter
  9. Lav evt. opsamling i par.



Det er altid en god ide at modellere øvelsen for eleverne et par gange.

Ideen er ikke min egen. Jeg har fundet den på Matt Millers blog.

  • Share: