Emoji Scavenger Hunt – Brain break med telefon
Scavenger Hunt betyder skattejagt. Og i dette spil jagter man emojis.
Det er et ret sjovt spil, der går ud på, at man leder efter emojis i den virkelige verden. Altså du får en emoji af fx. en computer på din telefonskærm, og så skal man inden for en bestemt tidsramme finde en computer med kameraet i telefonen.
Det er faktisk lettest at forklare med denne video:
Jeg har lavet sæt med 3 slides lige til at smække op på smartboardet, så du hurtigt kan instruere eleverne. Du kopierer det ved at klikke her (du skal være logget på Google).
Jeg tænker det, det er oplagt til en brain break. Jeg ville personligt sætte en tidsgrænse på, hvor længe de må spille, så hele timen ikke går med det.
Emoji Scavenger Hunt fungerer ved hjælp af kunstig intelligens (også kaldet AI). Det er udviklet af Google.
Vi har hygget os med herhjemme i vinterferien. Det eneste, jeg er lidt loren ved er, om jeg uden at vide det, har sendt billeder af mit hjem til Google?