Quizziz – spil til undervisningen
Quizziz er som Kahoot! en side, hvor man kan lave en spil-lignende quiz.
Dog får eleverne både spørgsmål og svar på deres device, og man kan give quizzen for som lektie. I modsætning til Kahoot! behøver man derfor ikke nødvendigvis en stor skærm.
Eleverne kan spille uden at logge ind. De får en kode ligesom med Kahoot, og også quizziz er gratis.
Mange af mine elever foretrækker quizziz fremfor Kahoot, fordi de i højere grad kan spille i eget tempo, der er memes, og de kan få powerups og andre spilbonusser.
Sådan laver du en quiz
Gå til quizziz.com, opret en bruger (log evt. ind med Google) og log ind.
Tryk på “Creat new quiz”
Navngiv quizzen, klik på et relevant fag og tryk “Next”
Vælg “Create new question”
Udfyld følgende
- Skriv spørgsmålet
- Indsæt evt. billede
- Skriv svarmulighederne og marker det rigtige svar
- Standardtidsgrænsen er 30 sekunder, men den kan ændres
- Husk at gemme spørgsmålet
- Ved siden af spørgsmålsformularen kan du se, hvordan spørgsmålet vil se ud for deltagerne.
Tryk på + for at lave flere spørgsmål
Tryk på “Finish Quiz”, når du har lavet alle spørgsmål.
- Indsæt evt. billede
- Vælg sprog
- Vælg klassetring
- Gem
Del din quiz med en kollega – eller tryk “Skip”
Når spillet er klar, er der nu 3 muligheder:
- Play live – Alle spiller på samme tid. Man kan spille klassisk alle mod alle eller i hold (team mode).
- Assign HW – Giv for som lektie. Her spiller alle mod alle. Man vælger, hvor lang tid eleverne skal have til spillet, og man får så et link til deling, som man f.eks. kan sætte ind i MinUddannelse.
- Practice – Øv dig først. Vælger man “Practice” får man et link til deling, som man f.eks. kan sætte ind i MinUddannelse. Til forskel fra HW får læreren ikke besked om, hvor godt man har klaret sig, og der er ingen tidsfrist for, hvornår man skal have gennemført quizzen.
Sådan spiller eleverne
Eleverne går ind på Quizziz.com og skriver den talkode, de har fået (hvis ikke de har fået en link direkte til spillet).
De bliver nu bedt om at skrive deres navn i spillet. Jeg beder altid eleverne om at skrive deres eget/rigtige navn.
De bliver nu bedt om at oprette en konto/logge ind med Google. Jeg beder altid mine elever om at vælge “Skip,” da skolen ikke har en databehandleraftale med Quizziz, og vi derfor ikke må bede dem om at logge på (Det er det der GDPR, ikke).
Og så går spillet i gang.
Hvis du selv kunne tænke dig at prøve, hvordan man spiller Quizziz, kan du prøve øveversionen af dette spil om musikalske temaer til TV-serier.
God fornøjelse