Brug Google Analyse, når eleverne skal ønske nye pladser
Google Analyse er mit go-to-redskab, når mine elever skal ønske nye pladser/hold osv. Det er virkelig nemt for alle parter, og jeg får lynhurtigt et overblik over, hvem der har svaret, og hvad de har svaret.
Umiddelbart set der jo voldsomt ud med 8 trin, man skal igennem. Men jeg lover dig, at når du har styr på det, bliver dit tidsforbrug maximalt to minutter.
- Find Google Analyse i Google Education
- Opret en ny formular
- Husk at navngive din formular
- Tilføj første spørgsmål, som er elevens eget navn. Som spørgsmålstype skal du vælge multiple choice/flere svarmuligheder, så eleverne kun kan sætte kryds i deres eget navn. Jeg har en fast klasseliste, hvor jeg bare kopierer elevernes navne ind.
- Tilføj andet spørgsmål, hvor du spørger om, hvem eleven gerne vil sidde ved siden af. Som spørgsmålstype skal du vælge af afkrydsningsfelter, så eleverne kan vælge så mange klassekammerater som muligt. Igen kopierer jeg svarmulighederne ind fra klasselisten. Alternativt kan jeg kopiere spørgsmål 1, og så bare ændre i selve spørgsmålet og spørgsmålstypen.
- Formularen er nu færdig. Jeg tjekker dog altid, hvordan den ser ud for modtageren, så jeg når at fange dumme fejl.
- Min formular er klar til deling. Jeg sætter den typisk ind som link i ugeplanen i MinUddannelse.
- Når eleverne har besvaret formularen, tjekker jeg besvarelserne via et regneark, der laves gennem Google Analyse
Det her er den lette del. Den svære del er så at få ønsker og pladser til at gå op. Har du et svar på det, hører jeg gerne fra dig.