Lav figurdigte i Google Tegninger
Hvis du har læst Hanne Dagmar Raabergs fantastiske bog “Papirhjerter”, vil du vide, at der er en stærk sammenhæng mellem fortællingens elementer og bogens grafiske udtryk. Bogen findes som lydbog, og det burde nærmest forbydes at lytte til bogen frem for at læse den, for en stor del af oplevelsen er netop bogens visuelle formsprog.
F.eks. får bogens hovedperson arbejde i en bagerbutik, og på en af siderne er en opremsning af hele butikkens sortiment formet som en kage. Altså et figurdigt.
Figurdigt, visuel poesi, et digt, der er skrevet eller trykt således, at det fremstiller sit emne grafisk. (kilde lex.dk)
Det er oplagt også at arbejde med figurdigte i både dansk og sprogfagene. Og det er ret nemt at gøre digitalt i Google Tegninger (Alternativt Google Slides).
Jeg har lavet to forskellige versioner af guiden. En meget simpel i få trin til de øvede brugere og en mere udførlig guide mere med flere billeder.
Trin-for-trin-guide – simpel
Trin-for-trin-guide – mere udførlig
Start med at oprette et dokument i Google Tegninger:
Det kan man gøre direkte fra drev. Tryk på “+Ny”, vælg “Flere” og vælg “Google Tegninger.”
“
Navngiv herefter dokumentet.
Indsæt herefter en figur, der passer til digtets tema. Man kan finde en del på The Noun Project. Beskær og tilpas billedet, så det fylder det meste af dokumentet.
Indsæt et tekstfelt, der dækker tegningen.
Skift til en tekstfarve, der kan ses på den sorte baggrund.
Skriv teksten. For mange børn er det lettere at skrive et episk digt.
Sørg for, at teksten passer nogenlunde med figuren i dokumentet.
Højreklik på tekstfeltet. Vælg “Rækkefølge” og “Placer bagerst.”
Slet nu den figur, du startede med at indsætte, så kun teksten står tilbage.
Skift farve på baggrund og tekst, så det passer til digtets tematik.
Download som JPEG-format (billedformat) ved at gå op i “Fil”, vælg “Download” og “JPEG.”