Skolekom lukkede med udgangen af 2019. Og dermed også det forum, hvor man kunne spørge undervisningsministeriets læringskonsulenter på en platform, hvor alle Danmarks lærere kunne læse med.

Der er heldigvis kommet et nyt site, hvor du stadig kan stille spørgsmål til fagets konsulenter – og hvor du kan læse deres svar til andre.

Stedet hedder emu-respons.

Første gang du besøger siden, skal du logge på med dit uni-login. Herefter skal du oprette en bruger.

Du kommer ind på de enkelte fag ved at klikke på fagets navn i oversigten.

Når du er inde på siden, ser du en velkomstbjælke, hvor der også er billeder af konsulenterne. Det er rart at kunne sætte ansigt på

Under bjælken finder du oversigten med tråde.

Er der en tråd, du er særligt interesseret i at følge, kan du markere den med en stjerne, når du åbner tråden; men du kan også vælge at ignorere en tråd, hvis den irriterer dig.

  • Share: