En af de ting, jeg har savnet ved at gå fra Word til Google Docs har været stave- og grammatikkontrollen i Word. Den har til tider været noget jammerlig i Google Docs, hvor den på engelsk ikke engang har fanget, hvis en elev har stavet “I” med lille i.

Her har Google nu oppet sig. Det er dog mest til glæde for engelsklærerne, for det virker ikke på dansk og tysk. Man har lov at håbe, at det kommer.

Det er desværre en lille smule besværligt, for man er nødt til at skifte sprog i indstillingerne i Google – man kan ikke nøjes med at skifte sprog i Google Docs.

Det betyder, at sproget på menuer osv. i Google Docs også bliver på engelsk. Jeg tænker derfor, at det er mest relevant at lære elever i overbygningen, da de færreste yngre elever kan overskue at skulle skifte sprog i indstillingerne til og fra engelsk flere gange.

Jeg har lavet en guide til, hvordan du skifter sprog, og hvordan stavekontrollen virker i praksis. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at den langt fra fanger alle fejl.

  • Share: