I sprogundervisningen er det vigtigt med gentagelser, når gloserne skal sidde fast. En af de måder, man kan sikre repetitioner på, er ved at lade eleverne spille vendespil.

Hvis eleverne så oven i købet selv laver vendespillet, inden de spiller det, får man automatisk indarbejdet endnu flere repetitioner i arbejdet.

Flippity.net kan dine elever lynhurtigt få lavet digitale vendespil, som de kan dele med klassen.

Prøv vendespillet her

De skal arbejde i Google Sheets, som de kender fra matematikundervisningen.



Mine elever laver vendespil i flippity på to måder. På den ene måde laver de det helt klassisk med, at de finder ord, som de oversætter fra engelsk til dansk.

Vejledning til vendespil med oversættelser

Link til vejledning i slides

Link til kopi af vejledning, som du selv kan redigere i slides


Vejledning til vendespil med billeder

Masser af forskning viser, at vi husker billeder bedre end tekst. Hvorfor så ikke oversætte gloserne til billeder?

Hvis du er fast læser af bloggen, ved du, at jeg er tosset med siden thenounproject.com, som jeg har skrevet om her.

Ikonerne fra nounproject kan også indsættes i vendespillet fra flippity.net.



Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at de skal kopiere web-adressen til billedet og ikke billedet.

Man kan selvfølgelig også bruge billeder fra andre steder end thenounproject.com; men min skjulte hensigt er bare, at jeg gerne vil lære mine elever at bruge denne fantastiske side.

Link til vejledning i slides

Link til kopi af vejledning, du selv kan redigere i i slides

Differentieret glosearbejde

Der er stor forskel på mine elevers faglige niveau i engelsk. Derfor synes jeg egentlig ikke, at det giver mening, at de skal arbejde med de samme gloser. Derfor beder jeg selv eleverne finde de 10-12 gloser i en tekst, som de vil arbejde med.

Mere om flippity.net

Flippity er en af mine faste sider, som jeg bruger ret ofte. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan du kan bruge flippitys lykkehjul, når der skal trækkes lod blandt eleverne.

  • Share: